- det vanskelige omsorgsarbejde - Servicestyrelsen

Det vanskelige
omsorgsarbejde
‘Jeg har styrke, jeg ved det. Jeg har den, og jeg kan bruge den – lige indtil mine
hensigter pludseligt og overrumplende smuldrer. Jeg har kærlighed til andre, og
jeg har trang til at anerkende andres særpræg og respektere dem. Men jeg kommer
somme tider for langt med at forvente, at de gør det samme med mig, og så
bliver jeg mere skuffet end rimeligt er og lukker mig til’
Kirstens dagbog
Ethvert menneske med demens er et unikt individ med samme grundlæggende behov, som
andre. Mennesker med demens har samme rettigheder, som andre borgere, og deres værdi
som mennesker er som andre menneskers, uafhængigt af hvor omfattende deres funktionstab
eller afhængighed er.
Dette syn på mennesket som en ligeværdig person med rettigheder og behov må være en
rettesnor for, hvordan man rent praktisk tilrettelægger hjælpen til mennesker med demens,
når dem, der har pleje- og omsorgsopgaver som erhverv, skal støtte mennesker
med demens med de dagligdags opgaver, de ikke længere selv kan varetage.
Men inden man kan give den konkrete støtte til mennesket med demens, er der meget
man må vide om personen. Ofte er lægelige data om hjerneskaden tilgængelige i form af
en diagnose. Man kan også få omhyggelig besked om medicin og kontakt til sundhedsvæsenet
i øvrigt. Personens livshistorie er der formentligt også blevet gjort et stort stykke
arbejde for, at omsorgsgiverne kan få et indblik i. Det kan være vanskeligt at finde balancen
mellem at indhente nyttig viden og at beskytte personens private oplysninger.
På trods af alt dette er der stadig megen viden om den enkelte person med demens, som
man ofte ikke kender ret meget til. Man ved for eksempel sjældent noget om, hvordan
vedkommende oplevede sygdommens første tegn, hvordan de nære pårørende reagerede,
og hvordan dagliglivet blev levet med de udfordringer, som sygdommen medførte.
Når det er vigtigt at vide noget, der måske ligger mange år tilbage i tiden, er det, fordi
det fortæller noget om de tanker og følelser, som livet med demens har været præget af
for dette menneske. Man kan få noget at vide om sorg, frustration og frygt, men ikke
mindst om mestringen af disse vanskeligheder og om tanker og håb med hensyn til tiden,
der skulle komme.
Denne viden skal man bruge til at tilrettelægge hjælpen, så den i hvert enkelt tilfælde
dækker netop de behov, som dette menneske har. For den personlige erfaring med demens
er som følge af sygdommens natur foranderlig, kompleks, forvirrende, altomfatten-
2
11