- det vanskelige omsorgsarbejde - Servicestyrelsen

handling, men rummet skal på den anden side ikke fyldes med så mange hjælpemidler, at
det bliver uigenkendeligt for den demenslidende.
Rummets indretning er, som beskrevet i kapitel 7, også af afgørende betydning for stemningen
og for motivationen til samarbejde om det, der skal gøres. For eksempel kan indretningen
i et badeværelse give anledning til frygt og uro hos et menneske med demens.
Hvide vægge, skarpe lyde, skarpt lys, angst for de handlinger, som skal foregå, kan skabe
modstand, men med små midler kan der gøres meget for at forbedre det pædagogiske
klima i badeværelset. Brusehovedet kan skiftes ud med et med blødere stråler eller helt
afmonteres. Der kan monteres trådkurve og knager, så hjælperen har alt lige ved hånden.
Der kan opsættes greb og håndtag, så beboeren selv kan holde fast og på den måde føle
tryghed.
Beboeren kan få sin egen vaskeklud. I nogle tilfælde kan det hjælpe den pågældende at
sidde ved håndvasken med mulighed for at få hænderne i vand og mulighed for at følge
med i et spejl. Det er også muligt, at shampoo skal være hældt på en sjov flaske, og måske
er det i nogle tilfælde en god idé at have en vaskbar dukke med i badeværelset.
På væggene i badeværelset kan opsættes plakater eller fotos, som kan skabe en mere
hyggelig stemning og måske virke afledende fra det intime i hygiejnesituationen. Det kan
være billeder af en egn, bestemte dyr, en sportsgren eller en arbejdsplads, som beboeren
har særlig interesse i - kun fantasien sætter grænser for, hvad billederne kan forestille.
Billederne kan med fordel lamineres og opsættes med Blue Tack, som let kan fjernes igen.
D: Sansestimulation
Sansearbejde er først og fremmest en måde at være sammen på. At stimulere sanserne er
både et middel og et mål i sig selv. Udgangspunktet er, at mennesker med demens skal have
gode kropsoplevelser på egne præmisser. Der arbejdes med stimulation af beboeres basale
sanser: lugtesans, smagssans, høresans, syns- og følesans. Og - som Merethe Christiansen
1 tilføjer - en ekstra sans, nemlig ‘den sans, som går lige til hjertet’. Hvad det er, kan
der ikke gives noget præcist svar på. Det er måske som et smil og fornemmelsen af forår.
Det vil ofte være en god idé at inddrage forskellige faggrupper i sansestimulation og
sansemotoriske forløb. Det kan være fysioterapeuten eller ergoterapeuten, som tager sig
af den fysiske stimulation, personalet, som tager sig af det pædagogiske arbejde og omsorgen,
og musikterapeuten, som arbejder med musikterapi. Dette tværfaglige samarbejde
må til, hvis der for alvor skal skabes rum og mulighed for forandring. Rummet er i
denne sammenhæng både en betegnelse for det psykologiske og fysiske rum. Det fysiske
rum er måske et særligt indrettet rum eller et mere avanceret snoezelrum eller hus.
Snoezelen
Snoezelen stammer fra Holland, hvor en række pædagoger i 1970’erne udviklede et koncept,
der bestod i at oprette specielle sansehuse for fysisk og psykisk udviklingshæmmede
1) Merethe Christiansen, pædagog ved Nordjyllands beskyttede værksteder, 1994
123