- det vanskelige omsorgsarbejde - Servicestyrelsen

Socialpædagogisk
analyse
‘Med samme lidt forbavsede undren møder jeg hver morgen den ældre dame i
spejlet, og om aftenen konstaterer jeg igen med et strejf af undren, at hun
stadig er der’
Kirstens dagbog
Demensomsorgens pædagogiske analysemodel
I dette kapitel præsenteres en pædagogisk analysemodel som er inspireret af ‘Det ka’
nytte’-pædagogikken, der blev beskrevet i kapitel 6. Modellen er udviklet af pædagogisk
konsulent Berit Bødker og afprøvet i udviklingsprojektet ‘Socialpædagogik og demens’
(Formidlingscenter Nord, 2002), hvor den har dannet udgangspunkt for de pædagogiske
handlinger.
Demensomsorgens pædagogiske analysemodel retter sig ganske specifikt mod en tydeliggørelse
af tilbageværende og intakte færdigheder og ressourcer hos mennesker med
demens. Særligt i analysemodellens sjette punkt er disse ressourcer fremhævet som lyspunkter
og er formuleret som beboerens evne til at kunne fremsætte ønsker, til at opleve,
til at have social opmærksomhed o.s.v. Evner, som ofte træder særligt frem hos mennesker
med demens, når de kognitive funktioner svækkes. Denne forståelse er det særlig vigtigt
at fremme i demensomsorgen, hvor der ofte kan herske et modløst billede af mennesker
med demens som totalt hjælpeløse uden intakte færdigheder.
Lighedspunkterne mellem demensomsorgens pædagogiske analysemodel og ‘Det ka’ nytte’
findes i den grundlæggende forståelse af, at det er medarbejderne, der må ændre
holdning til indholdet i opgaverne og måderne de udføres på, hvis der skal skabes ændrede
vilkår for beboerne.
I decideret socialpædagogisk arbejde, beslægtet med demensomsorg, er det ikke nogen
selvfølge, at der er redegjort for medicinske og plejemæssige forhold. Derfor er ‘Det ka’
nytte’ -princippets udvidede handleplansmodel i disse sammenhænge en væsentlig kvalitetsforøgelse
(Larsen, 2001). Inden for demensomsorg findes der nogle få udviklede redskaber
til analyse og vurdering af en beboers funktion, for eksempel færdighedsvurderinger,
som er et redskab, der tjener til at beskrive, hvilke færdigheder en person har, og
hvordan pleje- og omsorg kan tilrettelægges individuelt (Borresen og Poulsen, 2001). I
den almindeligt kendte demensomsorg foreligger der som regel sådanne beskrivelser i
form af plejeplaner, sygeplejecardex, pleje- og omsorgsplaner eller samarbejdsbøger.
8
69