måske tre - Socialstyrelsen

Indledning
“Hjælp os med at beslutte – tag os alvorligt”
“Vær ærlig, sig det I mener”
“Sig det, så vi kan forstå det”
“Behandl os ordentlig og giv os ordentlig besked”
“Hjælp os med at blive gode forældre, hvis det er det, vi ønsker”
Dette er budskaber fra en gruppe udviklingshæmmede på en temadag i
efteråret 2001. De har alle oplevet problematikken på egen krop, hvad
enten de har fravalgt forældreskabet eller er blevet forældre. Deres oplevelse
af den gode hjælp har nøje sammenhæng med relationen mellem
dem selv og de professionelle i det offentlige system.
At “en plus en – måske er tre “ er en selvfølgelighed, når det handler
om os selv eller vores venner og bekendte. Når mand og kvinde mødes,
er det en naturlig ting, at de danner par og stifter familie. Men når enten
mand eller kvinde eller begge er udviklingshæmmede, er det ikke helt så
selvfølgeligt. Så er det et tema, hvor både debatten og den offentlige indsats
nemt kan løbe af sporet, og ikke sjældent bliver det en debat om,
hvorvidt udviklingshæmmede har evne og ret til at være forældre.
Lovens rammer giver ikke ret til på forhånd at vurdere og vælge på
andres vegne. Som professionelle er vi derimod forpligtede til at hjælpe
de mennesker, der har brug for vores vejledning, når de skal træffe et
svært valg. Vi skal give dem den støtte og hjælp, de har brug for, hvad
enten det er i forhold til at gennemføre en sterilisation, en abort eller et
forældreskab.
Men netop den opgave er svær, og der ligger en stor faglig udfordring i at
give en konkret individuel vejledning og støtte, som både tilgodeser udviklingshæmmedes
ret til at foretage til- og fravalg og barnets tarv. Mange
værdier er i spil og der er brug for faglig viden og etiske reflektioner.
9