måske tre - Socialstyrelsen

2. Menneskesyn
– fra klient til medborger
Det sociale arbejde er konstant under forandring. Udviklingen ses både i
national og international forskning og i det konkrete arbejde i den praktiske
hverdag. Der kan spores et perspektivskift – et skift i tankesæt og
menneskesyn. Bevægelsen går fra problemfokusering til ressource-/
kompetenceorientering i arbejdet. Dette gælder både i arbejdet med børn
og forældre og i arbejdet med mennesker med handicap.
Perspektivskiftet handler om et brud med den tankegang, at den professionelle
er eksperten, mens handicappede er objekter for eksperternes
observation og handlinger. Perspektivskiftet bliver ofte betegnet som et
skift fra et klientsyn til et medborgersyn, eller et skift fra et behandlerog
institutionsperspektiv til et medborgerperspektiv.
Med serviceloven er medborgerperspektivet blevet det menneskesyn, der
skal være bærende i hjælpen og støtten til den enkelte. Serviceloven
præciserer, at mennesker, der har brug for andres hjælp og støtte til at
leve deres liv, har de samme borgerrettigheder, som alle andre.
Grundloven og menneskerettighedskonventionerne gælder også for dem.
Den kultur og de normer, der tidligere har været gældende for det sociale
arbejde, skifter dermed karakter. Dette er en længerevarende proces, som
indebærer, at der skal læres nye måder at forholde sig på samt udvikles
nye metoder. Mennesker med behov for hjælp og støtte skal ses med
andre øjne. Men mest af alt indebærer det, at gammelkendte handlinger
eller handlemønstre, som ikke længere slår til, skal “aflæres”. Lad os se
på hovedtrækkene i dette perspektivskift, så vi ved, hvor det er vi kommer
fra, og hvor det er, vi er på vej hen.
15