måske tre - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

På døgninstitution efter fødselen En del kommuner gør brug af særlige døgninstitutioner til vurdering af forældrekompetencer. Nogle kommuner har endda indarbejdet det som standard, når der er tale om udviklingshæmmede forældre. Begrundelsen for valg af døgninstitution er bl.a., at der ikke er kapacitet i kommunen til at arbejde med vurdering af forældrekompetencer, medens der på døgninstitutionen er den fornødne ekspertise, og forældrene kan her få intensiv støtte til udvikling af kompetencer. Et døgnophold bærer i sig selv nogle problemstillinger, som man på forskellig vis prøver at kompensere for. Opholdet i en døgninstitution er krævende og vanskeligt for familier, der i forvejen har sociale problemer. De skal tilpasse sig et liv et ukendt sted og forsøge at føre et så normalt liv som muligt i et samvær med mange andre familier, som også har sociale problemer. I sig selv kræver det en del ressourcer at tilpasse sig et nyt sted. Når stedet tilmed rummer andre familier med sociale problemer, kan et ophold på døgninstitution være ekstra ressourcekrævende. Når der så oveni skal lægges det pres, det er at skulle leve op til professionelles forventninger og samtidig være under konstant kontrol, er det utroligt, at der kan komme noget godt ud af et sådant ophold. Dette aspekt indgår også i en af konklusionerne i en evaluering af familieinstitutionen Bethesda (Uggerhøj, 2000): “Opholdet på Bethesda er både krævende og vanskeligt for de familier, der i forvejen er præget af sociale problemer.” “..der er tegn på, at beboerne anvender så store ressourcer på at tilpasse sig nogle uønskede rammer og forhold på Bethesda, at det kan være vanskeligt for personalet at gennemskue forældrenes evner og kompetencer i forhold til omsorgen for barnet.” 85
Men hvad er det så, der gør, at et ophold på en døgninstitution ofte er starten på udviklingshæmmedes nye familieliv. En start, som burde være præget af tid til og glæde ved det lille barn. Er det fordi opholdet mere er tænkt som dokumentation for en anbringelsessag end en egentlig udvikling af forældrekompetencer? Skulle det være tilfældet, rejser der sig et andet spørgsmål, nemlig om ikke en vurdering af forældrene kan forgå mindre smertefuldt. Når det gælder ressourcesvage forældre må en vurdering kunne ske i det daglige miljø, hvor de ikke skal bruge unødige kræfter på at tilpasse sig. 86
Page 2:
En plus en - måske tre
Page 5 and 6:
En plus en - måske tre © 2002 For
Page 7 and 8:
8. Den nye familie . . . . . . . .
Page 10 and 11:
Indledning “Hjælp os med at besl
Page 12 and 13:
Processen frem til denne bog Som in
Page 14:
Undervejs i bogen vil læseren bliv
Page 17 and 18:
Klientperspektivet Det perspektiv,
Page 19 and 20:
spejles i dialogen med borgeren, v
Page 21 and 22:
Refleksion Tag udgangspunkt i din e
Page 24 and 25:
3. Etiske overvejelser Når du arbe
Page 26 and 27:
1. Hvilke værdier er relevante i s
Page 28:
Refleksion Hvis løsningen bliver a
Page 31 and 32:
og selvværd. Når en beslutning er
Page 33 and 34:
Når udviklingshæmmede skal have h
Page 35: Case Da Jytte og Bo fik sønnen Mad
Page 39 and 40: • traf beslutninger uden at inddr
Page 41 and 42: Bliver du forstået? Som modtager s
Page 43 and 44: tanker, forventninger og fortolknin
Page 45: Drøft: • Hvilke samtaleformer be
Page 49 and 50: Forældrekompetencer derimod er ind
Page 51 and 52: Samspillet med omgivelserne - vores
Page 53 and 54: • Opdragelsesomsorg - at bidrage
Page 55 and 56: Vi skal være opmærksomme på, om
Page 57 and 58: Refleksion “Hun var utrolig god t
Page 60 and 61: 7. En plus en - måske tre Hvad fø
Page 62 and 63: uste de potentielle forældre, så
Page 64 and 65: Etableres der et netværk af profes
Page 66 and 67: efterlader den professionelle i en
Page 68 and 69: • Aflægge besøg på fødeafdeli
Page 70 and 71: Case Bente er socialrådgiver og ar
Page 72 and 73: Nogle kan have udbytte af rådgivni
Page 74: Case Mette er en kvinde på 37 år
Page 77 and 78: ikke er modsætninger, men derimod
Page 79 and 80: Som eksempel på “den gode hjælp
Page 81 and 82: • at forbedre barnets situation,
Page 83 and 84: Men Samlepunkt er mere og andet end
Page 85: (Socialministeriet, 1996). Kurserne
Page 89 and 90: Diskussion Oplist og diskuter hvilk
Page 92 and 93: 9. Det svære forældreskab Til tro
Page 94 and 95: Frivillig anbringelse eller? Langt
Page 96 and 97: hæmmede, idet der blandt mange pro
Page 98 and 99: der er mindst lige så vigtigt - pl
Page 100 and 101: • Evalueringsmål Her er det vigt
Page 102 and 103: ”Engang da vi kørte i bus, så s
Page 104 and 105: • bliver inddraget i at udarbejde
Page 106 and 107: 105
Page 108 and 109: • Vejledning fra andre udviklings
Page 110 and 111: BILAG: 2 • Sørg for, at forældr
Page 112 and 113: • Sørensen, Jytte Brink, 1999: S
show all

måske tre - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?