måske tre - Socialstyrelsen

• at forbedre barnets situation, hvis der er problemer i hjemmet
• at hjælpe barnet til at fortsætte i skolen, hvis der er problemer i skolen
• at få givet den bedst mulige omsorg til børn, hvis forældre ikke magter
at klare omsorgen alene. 11
Familierådslagning har været anvendt som metode i en del lande med
gode erfaringer og ser nu ud til at vinde indpas i flere kommuner. Det
centrale er, at både børn og forældre får styrket egne kræfter, og at de
selv er styrende for processen.
Rollekonflikter
I samarbejdet med forældrene skal du som medarbejder være opmærksom
på skismaet mellem de forskellige roller, du repræsenterer. Du skal
fungere som en hjælpeinstans, men samtidig repræsentere du en myndighed,
en magtinstans. På den ene side oplever familierne, at de har brug
for din hjælp. På den anden side opleves du som repræsentant for en
magt, der kan intervenere i deres liv. På trods af, at der er tale om hjælpeforanstaltninger,
så oplever mange forældre, at hjælpen i den sidste ende
er forbundet med nogle magtbeføjelser – barnet kan tages fra dem.
Det er og bliver en dobbeltrolle at skulle støtte og observere samtidig. En
dobbeltrolle, som indeholder en magtrelation. Nogle reflektoriske spørgsmål,
der er væsentligt at stille sig i den forbindelse, er: Hvad betyder det
at være under konstant overvågning i forhold til at leve et normalt liv?
Hvad gør det ved forældrene at skulle være under observation gennem
mange år – at blive vurderet og studeret?
Der findes forskellige metoder til at undgå, at magtbeføjelse og dobbeltroller
blokerer for et konstruktivt samarbejde. Væsentlige elementer er:
• konkretisering af hjælpen i samarbejde med familien.
• tydelighed omkring forventninger
• tydelighed omkring formål og opgave
11
Der kan læses mere om familierådslagning på www.familieraadslagning.dk
80