måske tre - Socialstyrelsen
måske tre - Socialstyrelsen
måske tre - Socialstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Refleksion<br />
Vi ved, at den samtaleform som udviklingshæmmede ønsker, at vi skal<br />
benytte os af, skal bygge på:<br />
• ligeværdighed<br />
• være ordentlig<br />
• anerkendelse af den anden som menneske<br />
• reel information<br />
• konkret information, også om negative elementer.<br />
Hvilke af ovennævnte elementer har manglet i de samtaler, kvinden i det<br />
følgende har haft, vurderet ud fra citatet?<br />
“De skal ikke sidde og lyve, vi får ikke den rigtige besked …<br />
Da mit barn blev fjernet, fik jeg også først kun hørt mellem<br />
linierne, at det var det, det handlede om. Det ville være rart at<br />
få ordentlig besked og få at vide, hvad der er vores ret som<br />
menneske, når tingene sker.”<br />
Refleksion<br />
I kortlægningen af kommunernes indsats ( Skov og Henningsen: 2001:<br />
23) fremgår det, at nogle kommuner anvender en støttende form for samtale,<br />
hvor målet er, at den pågældende får en forståelse af, hvad konsekvenserne<br />
af et givent valg er, f.eks. et ønske om at få et barn. I disse<br />
samtaler forsøger hjælperen gennem anerkendende spørgsmål at afdække<br />
baggrunden for valget, dvs. om valget er udtryk for et reelt ønske eller<br />
udtryk for et behov, som kan dækkes på andre måder.<br />
Andre kommuner anvender den restriktive samtale, hvor hjælperen meget<br />
direkte fraråder den pågældende at få barn. Hjælperen fremhæver i samtalen<br />
udelukkende alle de negative konsekvenser et sådant valg vil få.<br />
Den restriktive og mere direkte form for samtale opleves faglig set ikke<br />
som optimal, men den anvendes i mangel af andre metoder.<br />
43