måske tre - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Frivillig anbringelse eller? Langt de fleste anbringelse foregår med forældrenes samtykke, idet 70% af anbringelser af børn af udviklingshæmmede forældre er frivillige (Skov og Henningsen, 2001). En del af disse frivillige anbringelser betegnes dog af sagsbehandlerne som ”frivillig tvang.” Også mange forældre betragter den frivillige anbringelse af deres børn som frivillig tvang – også kaldet gråzoneanbringelse. En anden undersøgelse (Socialforskningsinstituttet, 1997) viser, at 22% af de frivillige anbringelser af forældrene opfattes som gråzoneanbringelser, og at der i høj grad er sammenhæng mellem forældrenes inddragelse og deres opfattelse af reel frivillighed. Når forældrene i høj grad er involveret i at udarbejde anbringelsesplanen, er der kun 8%, der ikke føler, at der er tale om en frivillig anbringelse. Når forældrene ikke er inddraget i at udarbejde planen, føler 49%, at barnet ville være blevet tvangsanbragt, hvis de ikke havde accepteret en frivillig anbringelse. Samme undersøgelse viser, at jo større forældrenes marginaliseringsgrad er, des større er deres oplevelse af frivillig tvang. ”Fra en socialpolitisk synsvinkel er det væsentligt at fundere over, hvad årsagen er til dette fænomen. Er de mest marginaliserede grupper udsat for et større pres fra forvaltningen, f.eks. fordi de har svære ved at leve op til samfundets normer for forældreskab? Eller føler de mest marginaliserede grupper sig mere udsatte alene i kraft af deres marginaliserede position, uden at der nødvendigvis er belæg for det. […] Set ud fra såvel en etisk som en faglig betragtning er det værd at overveje, hvordan man kan mindske omfanget af gråzoneanbringelser. Forældrenes usikkerhed og angst for en tvangsanbringelse kan næppe være befordrende for forløbet – og i nogle tilfælde har deres opfattelse <strong>måske</strong> slet ikke grund i virkeligheden” (Socialforskningsinstituttet, 1997: 232). Der kan være tilfælde, hvor det ikke er muligt at opnå forældrenes accept og samtykke, og hvor en anbringelse må ske ved brug af tvangsbestemmelserne. Dette er et meget stort indgreb i både forældrenes og barnets selvbestemmelsesret og hele tilværelse. Derfor træder der særlige retsga- 93
antier i kraft. Her er det væsentligt at sikre, at udviklingshæmmede forældre forstår, hvad der er besluttet vedrørende dem og deres barn og baggrunden for beslutningen, så de får reel mulighed for at bruge retsgarantierne. De har brug for støtte både i forhold til selve beslutningen og undervejs i anbringelsesforløbet. Det er et krav, at den afgørelse, der træffes, begrundes, så modtagerne kan forstå den, ikke mindst, fordi det kan være meget svært for både forældre og børn at overskue, hvilke konsekvenser en tvangsanbringelse får for dem. Også når anbringelsen sker ved tvang – eller <strong>måske</strong> netop derfor, er der brug for megen støtte til forældrene, så de har mulighed for at få bearbejdet det, der er sket. For den fremtidige fastholdelse og udfyldelse af forældrerollen, skal der arbejdes på, at forældrene kommer frem til en afklaring og accept af anbringelsen. Krisereaktioner Forældre, som har været ude for så store indgreb i deres liv, som en fjernelse af et barn er, befinder sig ofte i en krisesituation. For at kunne tale med forældrene om deres situation, og for at kunne hjælpe dem videre, stilles der store krav til de professionelles kommunikationsfærdigheder, og det forudsættes, at de har kendskab til krisereaktioner. Du skal kunne mærke, om forældrene udtrykker en almindelig sorgreaktion, eller om de er i en egentlig krise. En krise vil altid indebære, at der foruden de almindelige sorgreaktioner, optræder forvirring og manglende problemløsning. Også udviklingshæmmede forældre har brug for at få bearbejdet deres sorg og få professionel hjælp til at komme igennem en krise. Nogle udviklingshæmmede forældre har megen glæde af samtaler med deres faste støtteperson, hvor der tilbagevendende tales om, hvad årsagerne er til, at barnet er fjernet eller i netværksgrupper, hvor forældre til anbragte børn kan dele sorgen med hinanden. Men det slår ikke altid til. Der kan være brug for egentlig krisehjælp, der ofte forudsætter psykologisk bistand. Det er dog sjældent, at et sådant tilbud gives til udviklings- 94
Page 2:
En plus en - måske tre
Page 5 and 6:
En plus en - måske tre © 2002 For
Page 7 and 8:
8. Den nye familie . . . . . . . .
Page 10 and 11:
Indledning “Hjælp os med at besl
Page 12 and 13:
Processen frem til denne bog Som in
Page 14:
Undervejs i bogen vil læseren bliv
Page 17 and 18:
Klientperspektivet Det perspektiv,
Page 19 and 20:
spejles i dialogen med borgeren, v
Page 21 and 22:
Refleksion Tag udgangspunkt i din e
Page 24 and 25:
3. Etiske overvejelser Når du arbe
Page 26 and 27:
1. Hvilke værdier er relevante i s
Page 28:
Refleksion Hvis løsningen bliver a
Page 31 and 32:
og selvværd. Når en beslutning er
Page 33 and 34:
Når udviklingshæmmede skal have h
Page 35:
Case Da Jytte og Bo fik sønnen Mad
Page 39 and 40:
• traf beslutninger uden at inddr
Page 41 and 42:
Bliver du forstået? Som modtager s
Page 43 and 44: tanker, forventninger og fortolknin
Page 45: Drøft: • Hvilke samtaleformer be
Page 49 and 50: Forældrekompetencer derimod er ind
Page 51 and 52: Samspillet med omgivelserne - vores
Page 53 and 54: • Opdragelsesomsorg - at bidrage
Page 55 and 56: Vi skal være opmærksomme på, om
Page 57 and 58: Refleksion “Hun var utrolig god t
Page 60 and 61: 7. En plus en - måske tre Hvad fø
Page 62 and 63: uste de potentielle forældre, så
Page 64 and 65: Etableres der et netværk af profes
Page 66 and 67: efterlader den professionelle i en
Page 68 and 69: • Aflægge besøg på fødeafdeli
Page 70 and 71: Case Bente er socialrådgiver og ar
Page 72 and 73: Nogle kan have udbytte af rådgivni
Page 74: Case Mette er en kvinde på 37 år
Page 77 and 78: ikke er modsætninger, men derimod
Page 79 and 80: Som eksempel på “den gode hjælp
Page 81 and 82: • at forbedre barnets situation,
Page 83 and 84: Men Samlepunkt er mere og andet end
Page 85 and 86: (Socialministeriet, 1996). Kurserne
Page 87 and 88: Men hvad er det så, der gør, at e
Page 89 and 90: Diskussion Oplist og diskuter hvilk
Page 92 and 93: 9. Det svære forældreskab Til tro
Page 96 and 97: hæmmede, idet der blandt mange pro
Page 98 and 99: der er mindst lige så vigtigt - pl
Page 100 and 101: • Evalueringsmål Her er det vigt
Page 102 and 103: ”Engang da vi kørte i bus, så s
Page 104 and 105: • bliver inddraget i at udarbejde
Page 106 and 107: 105
Page 108 and 109: • Vejledning fra andre udviklings
Page 110 and 111: BILAG: 2 • Sørg for, at forældr
Page 112 and 113: • Sørensen, Jytte Brink, 1999: S
show all

måske tre - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?