måske tre - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

kunne forholde dig åbent til de vanskelige spørgsmål. Du skal være i stand til at understøtte den andens ressourcer og muligheder, kunne formidle alternative muligheder og samarbejde om at finde frem til gode løsninger. På en temadag afholdt af Kommunernes Landsforening i 1998 over temaet “Vores sårbare børn” havde de forældre, der deltog, bl.a. følgende ønsker til hjælpesystemet og dets repræsentanter: • at dialogen skulle være respektfuld • at dialogen skulle være individuelt tilpasset • at der skulle være ærlighed imellem systemet og familierne Kommunikation er en proces, der involverer både afsender og modtager. Afsender- og modtagerrollen skifter i processen, og som aktør kan du bidrage til at gøre kommunikationen god, uanset om du tager udgangspunkt i rollen som afsender eller modtager. Som afsender handler det om en bevidsthed om følgende hv- spørgsmål: • Hvem kommunikerer jeg med ? • Hvad er mine motiver, mit formål ? • Hvordan taler jeg ? • Hvorfor taler jeg, som jeg gør ? • Hvad er mit budskab ? • Hvornår er det rigtige tidspunkt ? • Hvilke ord, hvilken metode skal jeg vælge (f.eks. brug af konkreter, billeder m.m.) • Hvor skal samtalen foregå? Hvilket sted er det rigtige ? Bevidst og ubevidst sender og modtager vi på flere kanaler samtidig. Vi udveksler fakta, eller det vi tror er fakta; vi forårsager følelsesmæssige reaktioner og reagere selv følelsesmæssigt; vi udtrykker os på baggrund af forskellige værdier og opfattelser; vi udtrykker og forholder os til forskellige holdninger, meninger, synspunkter og attituder, der er helt subjektive. Som afsender skal du tjekke modtagerens reaktion. Er det kropssprog eller ordvalg, der går tydeligst igennem? Er I på bølgelængde? 39
Bliver du forstået? Som modtager skal du være opmærksom, aflæse kropssprog, lytte aktivt til budskaber, spørge, reflektere og opsummere og tjekke din forståelse af afsender. Det, der bliver sagt, er ikke nødvendigvis det samme, som det, der bliver hørt. Det kan meget vel være, at der har været nogle forhold til stede, som har gjort, at budskaber er blevet overhørt eller blevet opfattet vidt forskelligt af forskellige af personer. Som professionel står du med ansvaret for, at kommunikationen bliver så god som mulig. Aktiv lytning er ofte en forudsætning for, at du dels får ordentlig fat i, hvad den anden har behov for af hjælp, og dels,at den anden føler sig sikker på, at du er interesseret og villig til at lytte til det, der bliver sagt. Aktiv lytning kræver både verbale og nonverbale færdigheder, og kan opdeles i følgende delelementer: • Nonverbal adfærd, som viser, at du er rettet mod og opmærksom på den, du taler med. • Små verbale opmuntringer, som viser, at du er til stede og følger med i, hvad der bliver sagt. • Stiller uddybende spørgsmål til det, den anden taler om. • Omformulerer det, der bliver sagt, for at nuancere og checke, at du har hørt rigtigt. • Spejle den andens følelser og dermed formidle, at du også forstår den andens emotionelle verden. • Sammenfatte følelser og indhold af større dele af samtalen for at tydeliggøre det, du taler om. Betingelser for en vellykket dialog Det er relationen mellem hjælperen og brugeren, der skaber mulighed for udvikling hos brugeren. Vores adfærd i samtalen / dialogen påvirker den, vi kommunikerer med. Carl Roger (Roger:1980) har beskrevet betingelserne for en vellykket kommunikation som: 40
Page 2: En plus en - måske tre
Page 5 and 6: En plus en - måske tre © 2002 For
Page 7 and 8: 8. Den nye familie . . . . . . . .
Page 10 and 11: Indledning “Hjælp os med at besl
Page 12 and 13: Processen frem til denne bog Som in
Page 14: Undervejs i bogen vil læseren bliv
Page 17 and 18: Klientperspektivet Det perspektiv,
Page 19 and 20: spejles i dialogen med borgeren, v
Page 21 and 22: Refleksion Tag udgangspunkt i din e
Page 24 and 25: 3. Etiske overvejelser Når du arbe
Page 26 and 27: 1. Hvilke værdier er relevante i s
Page 28: Refleksion Hvis løsningen bliver a
Page 31 and 32: og selvværd. Når en beslutning er
Page 33 and 34: Når udviklingshæmmede skal have h
Page 35: Case Da Jytte og Bo fik sønnen Mad
Page 39: • traf beslutninger uden at inddr
Page 43 and 44: tanker, forventninger og fortolknin
Page 45: Drøft: • Hvilke samtaleformer be
Page 49 and 50: Forældrekompetencer derimod er ind
Page 51 and 52: Samspillet med omgivelserne - vores
Page 53 and 54: • Opdragelsesomsorg - at bidrage
Page 55 and 56: Vi skal være opmærksomme på, om
Page 57 and 58: Refleksion “Hun var utrolig god t
Page 60 and 61: 7. En plus en - måske tre Hvad fø
Page 62 and 63: uste de potentielle forældre, så
Page 64 and 65: Etableres der et netværk af profes
Page 66 and 67: efterlader den professionelle i en
Page 68 and 69: • Aflægge besøg på fødeafdeli
Page 70 and 71: Case Bente er socialrådgiver og ar
Page 72 and 73: Nogle kan have udbytte af rådgivni
Page 74: Case Mette er en kvinde på 37 år
Page 77 and 78: ikke er modsætninger, men derimod
Page 79 and 80: Som eksempel på “den gode hjælp
Page 81 and 82: • at forbedre barnets situation,
Page 83 and 84: Men Samlepunkt er mere og andet end
Page 85 and 86: (Socialministeriet, 1996). Kurserne
Page 87 and 88: Men hvad er det så, der gør, at e
Page 89 and 90: Diskussion Oplist og diskuter hvilk
Page 92 and 93:
9. Det svære forældreskab Til tro
Page 94 and 95:
Frivillig anbringelse eller? Langt
Page 96 and 97:
hæmmede, idet der blandt mange pro
Page 98 and 99:
der er mindst lige så vigtigt - pl
Page 100 and 101:
• Evalueringsmål Her er det vigt
Page 102 and 103:
”Engang da vi kørte i bus, så s
Page 104 and 105:
• bliver inddraget i at udarbejde
Page 106 and 107:
105
Page 108 and 109:
• Vejledning fra andre udviklings
Page 110 and 111:
BILAG: 2 • Sørg for, at forældr
Page 112 and 113:
• Sørensen, Jytte Brink, 1999: S
show all

måske tre - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?