måske tre - Socialstyrelsen

Samspillet med omgivelserne – vores forventninger
Samspillet med omgivelserne har stor betydning for, at potentielle kompetencer
udvikles. Det er her, du som professionel hjælper, skal være
meget opmærksom på, hvordan dine handlinger virker i forhold til udvikling
af forældrenes kompetencer. Henning Rye (1993) påpeger, at et positivt
samspil er en central forudsætning for tilfredsstillende forældrekompetencer.
Han illustrerer dette med M. Jennes digt:
“Det du tror om meg,
slik du er mot meg,
hvordan du ser meg
hva du gjør mot meg
slik bliver jeg.”
Flere undersøgelser viser, at forventninger påvirker udviklingen af kompetencer
(Rosenthalleffekten). Skulle vi have glemt det, skal vi blot tænke
på os selv, og hvordan vore handlinger bliver påvirket af, om andre
tror eller ikke tror på os.
Kendetegnende for både den sociale arv og det institutionelle miljø er
manglen på rollemodeller. Det er gennem rollemodeller og gode sociale
netværk, at egenskaber som omsorg og nærvær udvikles og læres. I
arbejdet med skrøbelige familier (Bonderup 2001) sættes der fokus på
rollemodellens betydning. Erfaringerne fra dette arbejde er, at forældrekompetencer
kan udvikles. Omsorg læres bl.a. ved, at moderen selv får
omsorg, så hun oplever følelsen af, at nogen tager sig af hende. Hun
oplever tryghed og tillid, og relationen bliver brugbar. Hun får oplevelser,
der kan overføres til eget barn. Hendes omsorgshandlinger forstærkes
ved, at hjælperne påpeger omsorgen i hendes handlinger: ”Se han smiler,
når du ser på ham, det er rart for ham. Så ved han, du er der.” Rosen
gentages og moderen styrkes i omsorgshandlingerne.
Der er ikke noget entydigt billede af “gode forældre”. Mange kommuner
bruger Kari Killéns syv forældrefunktioner, når de vurderer forældreevne.
Disse forældrefunktioner er personbundne og relaterer sig til
50