måske tre - Socialstyrelsen

7. En plus en – måske tre
Hvad fører til et forældreskab – til at en plus en måske bliver tre? Det
mest almindelige er vel, at et par oplever, at de har nået den alder, hvor
det i vores samfund er mere eller mindre normalt at stifte familie og dermed
også at få børn. Dette gælder også for udviklingshæmmede. Men for
dem, som for alle andre, kan et ønske om et barn være begrundet i flere
forhold. Det kan være udtryk for et ønske om:
- at give omsorg til et barn
- at være normal og leve et normalt liv
- at have nogen at kærtegne
- at blive elsket af nogen
- at få opmærksomhed
- at have identitet
En del udviklingshæmmede bliver dog forældre, uden at der er tale om et
reelt ønske. Det er bare sket som en del af det at blive par og have et seksualliv,
uden at de egentlig er parate til at tage det ansvar for et barns
opvækst og udvikling, som følger af forældreskab.
Det at vælge eller fravælge et forældreskab er en stor beslutning. Netop i
denne fase af livet har mange udviklingshæmmede brug for støtte til at
træffe det valg, der er rigtigt for dem. I denne beslutningsproces har de
professionelles holdninger stor betydning for, at der kan etableres den
tryghed og åbenhed, som er nødvendig, for at udviklingshæmmede kan
træffe et valg på et tilstrækkeligt grundlag.
Når netop tryghed og åbenhed trækkes frem, er det med baggrund i, at
mange udviklingshæmmede forbinder det at have børn med et normalt
liv. Men de ved fra pårørende eller fra andre udviklingshæmmede kvinder
i deres omgangskreds, at hvis de bliver gravide, vil myndighederne
forsøge at overtale dem til abort. Derfor vælger de ikke sjældent at skjule
59