måske tre - Socialstyrelsen

5. Sig det, så vi kan forstå det
Når kommunikationen fungerer, tænker og taler vi sjældent om den. Det
er, når det går galt, at man bliver opmærksom på kommunikationens
mekanismer. Da vi på en temadag med udviklingshæmmede hørte om
deres oplevelser og erfaringer i forbindelse med at være forældre eller
deres fravalg af at blive forældre, blev det meget tydeligt, at samtalen /
dialogen har en helt central rolle for, hvordan den hjælp og støtte de professionelle
giver, bliver opfattet. I udviklingshæmmedes fortællingerne
om ”den gode hjælp,” indgik de samme budskaber igen og igen. Det, der
blev lagt vægt på var, at repræsentanterne fra hjælpesystemet:
• sagde det, så de kunne forstå det
• var ærlige
• respekterede dem
• ikke bebrejdede dem
• lyttede
• gav sig god tid
• talte ordentligt til dem
Et ord, der hele tiden gik igen i fortællingerne, var ordet “ordentlig.” I
den gode samtale, den gode oplevelse, talte hjælperen ordentligt og var
ordentlig. Spørgsmålet om, hvad hjælperen konkret havde gjort eller sagt,
blev besvaret med beretninger, der indeholdt ovenstående adfærd fra
hjælperens side. Brugerne oplevede, at de blev behandlet ordentligt.
I fortællingerne om den hjælp, der blev oplevet som dårlig, var kommunikationen
med repræsentanter fra hjælpesystemet derimod kendetegnet
ved de modsatte budskaber. Her var de udviklingshæmmedes oplevelse,
at de ikke var blevet behandlet ordentligt.
Repræsentanterne fra hjælpesystemet:
• brugte ord og vendinger, de ikke forstod
• omskrev sandheden, var uærlige
• påpegede, når noget blev gjort forkert, men uden at vise, hvad der var
rigtigt
• var utålmodige
37