måske tre - Socialstyrelsen

deres graviditet for omverdenen, indtil mulighederne for en provokeret
abort er passeret.
At deres frygt ofte er velbegrundet, fremgår af kortlægningen af kommunernes
indsats i forbindelse med udviklingshæmmede forældre (Skov og
Henningsen:2001). Undersøgelsen viser, at når de kommunale medarbejdere
får kendskab til, at en udviklingshæmmet kvinde er gravid, rådgives
der i stort set alle kommuner til abort. Der er dog stor forskel på den
rådgivning, der anvendes, idet nogle kommuner lægger vægt på, at den
gravide kvinde i videst muligt omfang får en forståelse af sit valg, mens
der i andre kommuner lægges et massivt pres på den pågældende.
En tidlig viden om ønsket om et barn eller om en graviditet er en forudsætning
for, at du som professionel kan give en ordentlig vejledning og
støtte – kvalificere beslutningsgrundlaget – i forhold til den svære beslutning
om forældreskab. Dette kræver, at udviklingshæmmede tør være
åbne over for de professionelle. En forudsætning for en sådan åbenhed er,
at de får en oplevelse af at blive mødt med respekt og ligeværd.
Den svære beslutning
Når du som medarbejder får kendskab til, at en udviklingshæmmet kvinde
– eller par – ønsker at få et barn eller hvor kvinden allerede er gravid,
er det vigtigt, at du giver dig god tid til sammen med pågældende at forsøge
at afklare, hvor reelt ønsket om et barn er. Er der tale om et brændende
ønske om at få et barn og stifte familie? Har pågældende et realistisk
billede af, hvad det vil sige at være forældre? Er ønsket om at få et
barn begrundet i opfattelsen af, at det er nødvendigt med børn for at leve
et normalt voksenliv? Eller er der dybest set ikke tale om et ønske om
børn, men om at dække egne behov for at nusse om nogen?
Udviklingshæmmede er som tidligere nævnt retmæssigt stillet ligesom
alle andre borgere og har retten til selv at træffe beslutning om at få et
barn. Denne ret skal respekteres. Men samtidig skal du som professionel
60