måske tre - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

• bliver inddraget i at udarbejde en handleplan • får gennemgået og har forstået den færdige handleplan. Der skal tages hensyn til udviklingshæmmedes handicap både i undersøgelses af den sociale problematik og ved hjælpeforanstaltninger. Er de metoder, I benytter, de rigtige, eller skal I forsøge med andre metoder? Refleksion “Først hed det aflastningsfamilie, så hed det pludselig ikke det mere, så hed det familiepleje. Og så skulle vi [forældrene]tage hjem og tænke over, om vi ville have ham i familiepleje. Vi havde én dag til at tænke over det. Og så måtte vi tage hjem til vores lejlighed. Vi skulle bare have en god aften, sagde de […] Det er ligesom, man ikke blev regnet for noget. De sagde, at hvis vi bare siger ja til, at han kan komme i familiepleje, så får vi ham hjem til påske og jul, og det passer slet ikke. Der bliver sagt så meget, som slet ikke passer” ”Det jeg heller ikke kan lide, når man har et barn i familiepleje, er, at man bliver lovet, at man nok skal komme med ud at købe tøj og andre ting. Men det har jeg ikke været endnu. Jeg ville gerne have været med til at købe hans første sandaler, men plejemoderen købte dem bare uden at spørge, hvad han skulle have.” […] ”Vi får ikke rigtig lov til at være far og mor. ”Hun [plejemoderen] foreslog, at han skulle kalde min far og mor for bedstefar og bedstemor, for ikke at forvirre ham. Hendes far og mor skulle så være mormor og morfar”. Citaterne er fra en mor, hvis søn blev anbragt i familiepleje efter bestemmelserne om frivillig anbringelse. I hvilket omfang moderen/forældrene reelt har været inddraget i beslutnings- og anbringelsesprocessen, kan vi 103
ikke med sikkerhed vide ud fra citaterne. Det, vi derimod kan læse er, at moderens egen oplevelse er, at hun ikke er blevet inddraget i processen, og at hun ikke længere har en reel forældrerolle og ikke bliver taget alvorligt. Hvad kunne der have været gjort for forhindre moderens følelse af ”ikke at blive regnet for noget”? Hvad kan der gøres nu, for at hendes selvfølelsen ikke bliver læderet yderligere, men tværtimod forsøgt opbygget? Hvad vil du kunne gøre for at give moderen/forældrene mulighed for at vise, at de har en betydning i deres nye situation? Hvilke kompetencer vil du efterspørge hos plejefamilien for at fremme samarbejdet med de biologiske forældre? Hvordan vil du arbejde på at udvikle forældrekompetence hos udviklingshæmmede, som ikke har haft det daglige samvær med barnet under en del af dets opvækst? 104
Page 2:
En plus en - måske tre
Page 5 and 6:
En plus en - måske tre © 2002 For
Page 7 and 8:
8. Den nye familie . . . . . . . .
Page 10 and 11:
Indledning “Hjælp os med at besl
Page 12 and 13:
Processen frem til denne bog Som in
Page 14:
Undervejs i bogen vil læseren bliv
Page 17 and 18:
Klientperspektivet Det perspektiv,
Page 19 and 20:
spejles i dialogen med borgeren, v
Page 21 and 22:
Refleksion Tag udgangspunkt i din e
Page 24 and 25:
3. Etiske overvejelser Når du arbe
Page 26 and 27:
1. Hvilke værdier er relevante i s
Page 28:
Refleksion Hvis løsningen bliver a
Page 31 and 32:
og selvværd. Når en beslutning er
Page 33 and 34:
Når udviklingshæmmede skal have h
Page 35:
Case Da Jytte og Bo fik sønnen Mad
Page 39 and 40:
• traf beslutninger uden at inddr
Page 41 and 42:
Bliver du forstået? Som modtager s
Page 43 and 44:
tanker, forventninger og fortolknin
Page 45:
Drøft: • Hvilke samtaleformer be
Page 49 and 50:
Forældrekompetencer derimod er ind
Page 51 and 52:
Samspillet med omgivelserne - vores
Page 53 and 54: • Opdragelsesomsorg - at bidrage
Page 55 and 56: Vi skal være opmærksomme på, om
Page 57 and 58: Refleksion “Hun var utrolig god t
Page 60 and 61: 7. En plus en - måske tre Hvad fø
Page 62 and 63: uste de potentielle forældre, så
Page 64 and 65: Etableres der et netværk af profes
Page 66 and 67: efterlader den professionelle i en
Page 68 and 69: • Aflægge besøg på fødeafdeli
Page 70 and 71: Case Bente er socialrådgiver og ar
Page 72 and 73: Nogle kan have udbytte af rådgivni
Page 74: Case Mette er en kvinde på 37 år
Page 77 and 78: ikke er modsætninger, men derimod
Page 79 and 80: Som eksempel på “den gode hjælp
Page 81 and 82: • at forbedre barnets situation,
Page 83 and 84: Men Samlepunkt er mere og andet end
Page 85 and 86: (Socialministeriet, 1996). Kurserne
Page 87 and 88: Men hvad er det så, der gør, at e
Page 89 and 90: Diskussion Oplist og diskuter hvilk
Page 92 and 93: 9. Det svære forældreskab Til tro
Page 94 and 95: Frivillig anbringelse eller? Langt
Page 96 and 97: hæmmede, idet der blandt mange pro
Page 98 and 99: der er mindst lige så vigtigt - pl
Page 100 and 101: • Evalueringsmål Her er det vigt
Page 102 and 103: ”Engang da vi kørte i bus, så s
Page 106 and 107: 105
Page 108 and 109: • Vejledning fra andre udviklings
Page 110 and 111: BILAG: 2 • Sørg for, at forældr
Page 112 and 113: • Sørensen, Jytte Brink, 1999: S
show all

måske tre - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?