måske tre - Socialstyrelsen

Forord
“En plus en – måske tre” er et bidrag til at sætte fokus på temaet udviklingshæmmede
som forældre og et supplement til bogen “Udviklingshæmmede
forældre. En kortlægning i 28 kommuner”(Skov og Henningsen, 2001).
Kortlægningen viste, at der er behov for, at den erfaring og viden, som medarbejdere
på de enkelte kommunale arbejdspladser har om metoder i arbejdet med
udviklingshæmmede, bliver videreformidlet, så der kan gøres “mere af det, der
virker” Men ikke kun det. Kortlægningen viste også, at der er behov for at
udvikle nye metoder og gøre noget andet end det, man traditionelt har gjort.
At det er blevet en debat- og inspirationsbog mere end en bog, der udelukkende
beskriver forskellige metoder skyldes, at der ikke kan gives nogen endegyldig
facitliste på, hvad der er gode metoder eller god hjælp og støtte. Gode metoder
og god hjælp er nemlig uløseligt forbundet med det menneskesyn og de holdninger,
der ligger bag hjælpen.
Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i de faglige og etiske refleksioner, som
medarbejdere nødvendigvis må gøre sig i hver enkel konkret situation, når de er
involveret i hjælp og støtte til udviklingshæmmede, som enten er eller overvejer
at blive forældre.
Det er helt bevidst, at vi intetsteds i bogen tager stilling til, om udviklingshæmmede
skal være forældre eller ej. Dette valg kan kun den enkelte udviklingshæmmede
selv træffe. Vores intention med bogen er derimod at gøre opmærksom
på nogle grundlæggende faktorer, der skal være til stede, for at den hjælp,
der ydes udviklingshæmmede, opleves som god og brugbar og er en reel støtte,
når de skal træffe beslutninger, der vedrører deres eget liv.
Vi håber, at ”En plus en – måske tre” vil inspirere til og danne grundlag for
diskussioner både på uddannelsessteder og arbejdspladser inden for social- og
sundhedsområdet.
En stor tak til alle, som har støttet og inspireret os og gjort denne bog mulig.
Formidlingscenter Øst, juli 2002
Anne Skov og Karin Møgelmose
7