måske tre - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

der er mindst lige så vigtigt – plejefamilien kan lære de biologiske forældre at kende. Forældrenes aktive deltagelse i anbringelsesforløbet kan medvirke til at bane vejen for et fremtidigt samarbejde. Fastholdelse af forældrerollen til trods Selv om barnet ikke bor hjemme, er forældrene stadig forældre. Hovedansvaret for at dække barnets behov er for en kortere eller længere periode lagt over på andre. Men det er væsentligt at finde frem til, på hvilke områder og i hvilken grad forældrene fortsat kan tage del i ansvaret for barnet. De har brug for at få defineret og tydeliggjort deres nye forældrerolle og få klarlagt, hvad der skal til for at fastholde forældrerollen. Ved frivillige anbringelser er der ofte formuleret et mål om, at barnet skal hjemgives, når situationen er ændret. Men når først et barn er anbragt, er der en risiko for, at professionelle ikke beskæftiger sig med forældrenes forældrekompetence. 14 Det er imidlertid nødvendigt at støtte og hjælpe forældrene – for at de fortsat kan få mulighed for at være forældre, for at hjælpe dem med at bearbejde deres følelse af ikke at have slået til, for at bedre deres omsorgskompetence, for at forbedre forholdene i hjemmet osv. En ændring af Lov om social service, der trådte i kraft 1. januar 2001 15 forsøger at tage højde for dette behov, idet forældrene skal tilbydes en uvildig støtteperson, der bl.a. skal hjælpe med at styrke forældrenes samarbejde omkring barnet, hjælpe dem med at redefinere deres rolle i barnets liv, og hjælpe dem med fortsat at være forældre under anbringelsen. Der skal arbejdes med forældrekompetencer – også når der er tale om varig anbringelse – således at samværet kan blive kvalificeret. Samværet spiller en væsentlig rolle for både forældre og barn i forhold til at fastholde forældrenes betydning for barnet og i forhold til barnets oplevelse af sig selv. 14 I Hestbæks undersøgelse af anbringelsesområdet (1997) viser det sig, at i mere end 60% af sagerne får forældrene ingen hjælp eller støtte under barnets anbringelse. 15 Lov om social service § 40 a 97
Da opgaven fortsat er at udvikle forældrekompetencer under en anbringelse, gives der i det følgende nogle forslag, inspireret af Bunkholdt (1999:178) til, hvordan du kan systematisere dette arbejde: • Overordnet målsætning. Tydeliggørelse af målet for alle f.eks. hjemgivelse inden for en på forhånd aftalt periode, fastholdelsen af forældrerollen, herunder opgave og rollefordeling i samarbejdet mellem forældre og plejefamilie og samværet mellem forældre og barn • Hvilke forældrekompetencer, skal der arbejdes med Fortsat udvikling af de kompetencer, der skal erhverves før en eventuel hjemgivelse eller kvalificering af samværet med barnet f.eks. den følelsesmæssige modenhed. • Andre livsområder, som må ændres F.eks. styrke netværket, styrke ressourcer i den nærmeste familie. • Hvad skal forældrene yde? Tydeliggørelse af, hvad der forventes af forældrene – tydeliggøre deres ansvar og rolle • Hvad skal professionelle yde? F.eks. støtte og kvalificere samværet mellem forældrene og barnet, være praktisk behjælpelig ved samvær, yde hjælp så forældrene ved, hvor de skal henvende sig på grundlæggende livsområder, hjælpe forældrene med at få et netværk, hjælpe med at bearbejde de svære følelser. • Hvad skal plejefamilien yde? F.eks. støtte forældrene i kontakten med barnet, være initiativtager og inddrage forældrene i barnets liv, støtte barnet i kontakten med forældre. 98
Page 2:
En plus en - måske tre
Page 5 and 6:
En plus en - måske tre © 2002 For
Page 7 and 8:
8. Den nye familie . . . . . . . .
Page 10 and 11:
Indledning “Hjælp os med at besl
Page 12 and 13:
Processen frem til denne bog Som in
Page 14:
Undervejs i bogen vil læseren bliv
Page 17 and 18:
Klientperspektivet Det perspektiv,
Page 19 and 20:
spejles i dialogen med borgeren, v
Page 21 and 22:
Refleksion Tag udgangspunkt i din e
Page 24 and 25:
3. Etiske overvejelser Når du arbe
Page 26 and 27:
1. Hvilke værdier er relevante i s
Page 28:
Refleksion Hvis løsningen bliver a
Page 31 and 32:
og selvværd. Når en beslutning er
Page 33 and 34:
Når udviklingshæmmede skal have h
Page 35:
Case Da Jytte og Bo fik sønnen Mad
Page 39 and 40:
• traf beslutninger uden at inddr
Page 41 and 42:
Bliver du forstået? Som modtager s
Page 43 and 44:
tanker, forventninger og fortolknin
Page 45:
Drøft: • Hvilke samtaleformer be
Page 49 and 50: Forældrekompetencer derimod er ind
Page 51 and 52: Samspillet med omgivelserne - vores
Page 53 and 54: • Opdragelsesomsorg - at bidrage
Page 55 and 56: Vi skal være opmærksomme på, om
Page 57 and 58: Refleksion “Hun var utrolig god t
Page 60 and 61: 7. En plus en - måske tre Hvad fø
Page 62 and 63: uste de potentielle forældre, så
Page 64 and 65: Etableres der et netværk af profes
Page 66 and 67: efterlader den professionelle i en
Page 68 and 69: • Aflægge besøg på fødeafdeli
Page 70 and 71: Case Bente er socialrådgiver og ar
Page 72 and 73: Nogle kan have udbytte af rådgivni
Page 74: Case Mette er en kvinde på 37 år
Page 77 and 78: ikke er modsætninger, men derimod
Page 79 and 80: Som eksempel på “den gode hjælp
Page 81 and 82: • at forbedre barnets situation,
Page 83 and 84: Men Samlepunkt er mere og andet end
Page 85 and 86: (Socialministeriet, 1996). Kurserne
Page 87 and 88: Men hvad er det så, der gør, at e
Page 89 and 90: Diskussion Oplist og diskuter hvilk
Page 92 and 93: 9. Det svære forældreskab Til tro
Page 94 and 95: Frivillig anbringelse eller? Langt
Page 96 and 97: hæmmede, idet der blandt mange pro
Page 100 and 101: • Evalueringsmål Her er det vigt
Page 102 and 103: ”Engang da vi kørte i bus, så s
Page 104 and 105: • bliver inddraget i at udarbejde
Page 106 and 107: 105
Page 108 and 109: • Vejledning fra andre udviklings
Page 110 and 111: BILAG: 2 • Sørg for, at forældr
Page 112 and 113: • Sørensen, Jytte Brink, 1999: S
show all

måske tre - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?