måske tre - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

”Engang da vi kørte i bus, så siger min datter lige pludselig – lige ud i bussen: Det er min mor. Jeg blev så glad.” Diskussion Case. Umiddelbart efter Mikkels fødsel får forældrene Mette og Peter, sammen med Mikkel, ophold på en døgninstitution, hvor de skal lære, hvad det indebærer at være forældre, og hvor deres forældrekompetence skal udvikles, observeret og vurderes. Både Mette og Peter er kede af at være på døgninstitutionen, især Mette ville gerne have været hjemme med sit lille nye barn. Men det er gjort klart for dem, at hvis de skal gøre sig håb om at beholde Mikkel hos sig, forudsætter det, at de lærer at drage omsorg for et barn. Mette er utryg ved personalet, da hun er klar over, at hun hele tiden bliver observeret, og at der er risiko for, at personalet vurderer, at de ikke er gode nok. Mette har problemer med at amme Mikkel. Det gør ondt. Hun giver hurtigt op og overlader det til personalet at blande modermælkserstatning, som hun eller personalet så giver barnet. Peter tager stort set ikke del i pasningen af Mikkel. Om natten bliver Peter irriteret over at blive vækket af Mikkels gråd. Mette er selv træt og orker ikke at tage slæbet om natten alene. Hun beder derfor personalet om at tage sig af Mikkel om natten. Om dagen pusler Mette om Mikkel og kører ture med ham i barnevogn, når hun af personalet opfordres til det. Hun får ros for at være god til at skifte ble og vaske ham. Hun ans<strong>tre</strong>nger sig for at gøre, hvad personalet siger, men hun kan ikke tage selvstændige initiativer. Når Peter får nok af døgninstitutionen og vil ud i byen, hvilket han jævnligt har behov for, beder 101
Mette personalet passe barnet og følger med Peter. ”De er der jo til det samme, så det kan vi lige så godt benytte os af, mens vi er her.” Efter fem måneder – og adskillige samtaler – får Mette og Peter at vide, at det bedste for Mikkel er, at han kommer i familiepleje. Mette stritter i mod. Hun vil under ingen omstændigheder have, at hendes barn skal passes af andre. Personalet gør det klart for hende, at det er nødvendigt at anbringe Mikkel nu, men han kan <strong>måske</strong> komme hjem igen, når han bliver lidt ældre. Mette og Peter får fortalt, hvad personalet har vurderet, og får at vide, at hvis de ikke vil gå med til en frivillig anbringelse, vil der være grundlag for tvangsanbringelse. Efter de frivillige bestemmelser, kan de stadig have samkvem med Mikkel og stadig være forældre for ham, siger personalet. Mette forstår ikke personalets vurdering og forstår ikke, at de kan skrive, at hun ikke er egnet som mor, når de samtidig har rost hende for at være god til at pusle Mikkel. Hun forstår heller ikke, at de har skrevet, at Peter er umoden og kun kan tilgodese egne behov. ”Han skulle bare væk fra døgninstitutionen somme tider, fordi personalet hele tiden sagde, hvad de syntes, han skulle lave.” Mette og Peter ender med at acceptere en frivillig anbringelse. Der fastsættes herefter overvåget samvær to timer to gange om måneden. Et halvt år efter er Mette gravid igen. Hvordan vil I vurdere Mette og Peters deltagelse i beslutningsprocessen? Er de nået til en erkendelse af, at de ikke magter omsorgsopgaven? Hvad kan være baggrunden for, at reglerne om tvangsfjernelse ikke er bragt i anvendelse? Tror I, at sagens udfald ville have været det samme, hvis man havde bragt tvangsbestemmelserne i anvendelse? Hvorfor/Hvorfor ikke? Hvordan vil I sikre jer, at udviklingshæmmede forældre • ved, at der bliver foretaget en undersøgelse • bliver inddraget og forstår undersøgelsens resultater 102
Page 2:
En plus en - måske tre
Page 5 and 6:
En plus en - måske tre © 2002 For
Page 7 and 8:
8. Den nye familie . . . . . . . .
Page 10 and 11:
Indledning “Hjælp os med at besl
Page 12 and 13:
Processen frem til denne bog Som in
Page 14:
Undervejs i bogen vil læseren bliv
Page 17 and 18:
Klientperspektivet Det perspektiv,
Page 19 and 20:
spejles i dialogen med borgeren, v
Page 21 and 22:
Refleksion Tag udgangspunkt i din e
Page 24 and 25:
3. Etiske overvejelser Når du arbe
Page 26 and 27:
1. Hvilke værdier er relevante i s
Page 28:
Refleksion Hvis løsningen bliver a
Page 31 and 32:
og selvværd. Når en beslutning er
Page 33 and 34:
Når udviklingshæmmede skal have h
Page 35:
Case Da Jytte og Bo fik sønnen Mad
Page 39 and 40:
• traf beslutninger uden at inddr
Page 41 and 42:
Bliver du forstået? Som modtager s
Page 43 and 44:
tanker, forventninger og fortolknin
Page 45:
Drøft: • Hvilke samtaleformer be
Page 49 and 50:
Forældrekompetencer derimod er ind
Page 51 and 52: Samspillet med omgivelserne - vores
Page 53 and 54: • Opdragelsesomsorg - at bidrage
Page 55 and 56: Vi skal være opmærksomme på, om
Page 57 and 58: Refleksion “Hun var utrolig god t
Page 60 and 61: 7. En plus en - måske tre Hvad fø
Page 62 and 63: uste de potentielle forældre, så
Page 64 and 65: Etableres der et netværk af profes
Page 66 and 67: efterlader den professionelle i en
Page 68 and 69: • Aflægge besøg på fødeafdeli
Page 70 and 71: Case Bente er socialrådgiver og ar
Page 72 and 73: Nogle kan have udbytte af rådgivni
Page 74: Case Mette er en kvinde på 37 år
Page 77 and 78: ikke er modsætninger, men derimod
Page 79 and 80: Som eksempel på “den gode hjælp
Page 81 and 82: • at forbedre barnets situation,
Page 83 and 84: Men Samlepunkt er mere og andet end
Page 85 and 86: (Socialministeriet, 1996). Kurserne
Page 87 and 88: Men hvad er det så, der gør, at e
Page 89 and 90: Diskussion Oplist og diskuter hvilk
Page 92 and 93: 9. Det svære forældreskab Til tro
Page 94 and 95: Frivillig anbringelse eller? Langt
Page 96 and 97: hæmmede, idet der blandt mange pro
Page 98 and 99: der er mindst lige så vigtigt - pl
Page 100 and 101: • Evalueringsmål Her er det vigt
Page 104 and 105: • bliver inddraget i at udarbejde
Page 106 and 107: 105
Page 108 and 109: • Vejledning fra andre udviklings
Page 110 and 111: BILAG: 2 • Sørg for, at forældr
Page 112 and 113: • Sørensen, Jytte Brink, 1999: S
show all

måske tre - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?