måske tre - Socialstyrelsen

uste de potentielle forældre, så de kan træffe beslutning på et tilstrækkeligt
grundlag. Du skal derfor gennem samtaler og eventuel ved brug af
konkrete metoder sikre dig, at de potentielle forældre, i den udstrækning
det er muligt, bliver afklarede og på det rene med konsekvenserne af
deres valg.
Der er mange forskellige metoder, der er anvendelige i en afklaringssituation.
I bilag 1(xxx) er der en liste over de mange metoder, der benyttes i
det sociale arbejde. Væsentligt er det at overveje hvilke metoder, der er
anvendelige i den konkrete situation. Ofte vil der være brug for flere forskellige
metoder som kilde for et beslutningsgrundlag, for som en udviklingshæmmet
kvinde siger:
”Vi har jo været vant til, at pædagogerne tager beslutningerne.
Vi har aldrig været vant til andet. Så er det svært at skulle tage
svære beslutninger selv.”
Der er dog et par metoder, som skal fremhæves her, da netop disse opleves
som meget brugbare både af udviklingshæmmede og professionelle.
Det ene er samtaler med ligestillede enten på tomandshånd eller i grupper,
f.eks. i kurser om forældreskab. Denne form for vejledning rummer
ikke den magtrelation i samværet, som en samtale mellem udviklingshæmmede
og professionelle gør. Desuden er det ofte lettere at identificere
sig med en ligestillet, som har erfaring med, hvad det vil sige at være
gravid, at være forældre eller hvad det vil sige at vælge forældreskabet
fra.
Det er vigtigt for udviklingshæmmede at drøfte svære emner med andre
end de medarbejdere, som er tættest på dem. Det afhængighedsforhold,
mange føler at have til de professionelle, kan i sig selv være en barriere
for, at de tør være åbne og ærlige.
”Den vejledning man får, inden man skal beslutte sig, skal ikke
kun være fra den pædagog eller sagsbehandler, man er vant til at
omgås. Det skal være fra nogle helt andre, som ikke kender én.”
61