måske tre - Socialstyrelsen

Case
En mor fik udvidet sundhedspleje efter fødslen. Moderen og sundhedsplejersken
udviklede et godt samarbejde. Sundhedsplejersken
kom flere gange om ugen, da familien havde et særligt behov for
støtte og praktisk hjælp. Da barnet var nogle måneder gammelt,
foreslog sundhedsplejersken, at han skulle begynde at ligge på et
tæppe på gulvet, da han var moden til at røre sig noget mere. Ved
næste besøg lå drengen på et tæppe på gulvet, og sundhedsplejersken
påpegede, at han så ud til at trives med det. Hun spurgte moderen,
hvad hun syntes. Moderen tøvede lidt og sagde: ”Jeg ved ikke
rigtig… Jeg synes nok ikke, det er så godt.” Da sundhedsplejersken
spurgte hvorfor, svarede moderen: ”Nej…. Jeg er bange for at træde
på ham, når jeg skal op om natten 6 .”
Udfra en ensidig vurdering af den intellektuelle formåen vil denne situation
blive taget til indtægt for moderens manglende evner til at tage vare
på sit barn, fordi hun ikke forstår, at barnet ikke skal ligge på gulvet hele
tiden.
Men historien illustrerer, hvordan man kan tænke på et konkret niveau og
endda have en psykisk styrke og følelsesmæssig modenhed. Moderen
vover at have en anden mening end ”autoriteten”. Hun viser omsorg for
barnet og bekymrer sig for, hvad der kan ske. Hun kan vurdere, at der er
en fare for barnet. Hvad var der sket, hvis sundhedsplejersken havde sagt,
at hun kunne prøve at lægge ham på gulvet en halv time om formiddagen
og en halv time om eftermiddagen ?
6
Denne fortælling er berettet af Evy Kolberg og Yvonne Folkeson i “Who is fit to be a parent?”
Indlæg på konference 1996
55