måske tre - Socialstyrelsen
måske tre - Socialstyrelsen
måske tre - Socialstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Case<br />
Henrik er 8 år og bor sammen med sine forældre, som begge er<br />
udviklingshæmmede. Han har en lillebror, Michael, på 5 år. Michael<br />
går i samme børnehave, som Henrik gik i.<br />
Henrik var tidligere en glad dreng, han var glad for sin børnehave<br />
og de andre børn i børnehaven, som han også ofte legede med både<br />
hos dem og hjemme hos sig selv. Han var også glad for det første år<br />
i børnehaveklasse, men han er gradvist blevet mere stille og indadvendt.<br />
Henrik har nu problemer i skolen, og han er blevet ked af at<br />
gå i skole. Ofte har han ikke fået f.eks. skolebøger og sportstøj til<br />
gymnastiktimerne med i skole. Han får heller ikke forberedt sig<br />
hjemme, og han begynder at komme bagud i forhold til de andre i<br />
klassen. Skriftlige meddelelser om forskellige arrangementer og<br />
forældremøder på skolen, viser han ikke forældrene, men smider<br />
dem ud.<br />
Når han skal lege, foretrækker han oftest at lege med sin lillebror<br />
frem for at være sammen med skolekammeraterne. Han ville heller<br />
ikke holde fødselsdagfest hjemme for sine klassekammerater, sidst<br />
han fyldte år. Nogle gange er et par drenge fra klassen kommet hjem<br />
til Henrik for at spørge, om de skulle lege, men Henrik vil kun lege<br />
med dem, hvis det kan foregå udenfor eller hjemme hos de andre<br />
drenge. Han vil ikke have, at de kommer indenfor. Én gang havde<br />
Henrik dog en ven med hjem, en lørdag eftermiddag, hvor forældrene<br />
sammen med lillebroderen var taget til nabobyen for at besøge<br />
bedsteforældrene, og Henrik havde fået lov til at være alene hjemme<br />
hele dagen for at lege med vennen. Da forældrene kom hjem om<br />
aftenen, så de, at Henrik havde ryddet op og gjort rent i hele huset.<br />
Da de spurgte hvorfor, han dog havde gjort det, begyndte Henrik at<br />
græde.<br />
87