måske tre - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Etableres der et netværk af professionelle er det vigtigt at være opmærksom på de fordele og ulemper, der er for udviklingshæmmede i at skulle samarbejde med flere forskellige personer. Et tværfagligt samarbejde kan kvalificere støtten, men det kan også virke overvældende og skabe utryghed. Har de vordende forældre i forvejen svært ved at komme til orde, kan et samarbejde med mange personer være svært at overskue. En udviklingshæmmet kvinde betegner denne ”overmagt” af professionelle samarbejdsparter som ”at være gravid med systemet.” Denne følelse af at være underlagt en overmagt kan afhjælpes ved, at en af de professionelle tildeles rollen som de vordende forældrenes “advokat”. Den primære opgave for advokaten er at sikre sig, at de pågældende behandles ordentlig med ligeværdighed og respekt og bliver støttet i forberedelsen af forældrerollen. Når udviklingshæmmede skal støttes i forberedelsen til de nye roller som forældre, har de brug for, at flere forskellige støttebehov tilgodeses. Støtten skal rette sig imod • den praktiske forberedelse af forældreskabet – indkøb til og indretning af hjemmet • vurdering af forældrekompetencer med fokus på udvikling af de kompetencer, som mangler • forberedelse til selve fødselen • forberedelse på støtten, når barnet er født – hvordan skal støtten foregå. I den praktiske forberedelse af forældreskabet har udviklingshæmmede ofte brug for vejledning og støtte til f.eks. indkøb af udstyr til barnet og indretning af hjemmet. Her skal du som professionel være opmærksom på, om det generelle vejledningsmateriale, der gives vordende forældre, er konkret og forståeligt for udviklingshæmmedet, eller om det skal suppleres med andre former for vejledning, f.eks. samtaler og præsentation af det konkrete udstyr. 63
En vurdering af forældrekompetencer vil ofte være påbegyndt i forbindelse med støtten til at træffe til- eller fravalg af forældreskabet. Her er Pär Nygrens udredningsmetode, som nævnt side xxx, f.eks. koblet til en praktikplads, anvendelig. Det kan dog ofte være vanskeligt at vurdere forældrekompetencer eller potentialer endeligt, før barnet er kommet til verden. I vurderingen af forældrekompetencer hos et forældrepar, er det vigtigt at være opmærksom på tilbøjeligheden til at fokusere på moderens kompetencer og tillægge faderens kompetencer mindre vægt. Faderen spiller en væsentlig rolle i forhold til omsorgen for barnet, også selvom der blandt udviklingshæmmede er en tendens til at leve efter et traditionelt kønsrollemønster med moderen som hjemmets stabile faktor. I mange familier er faderen en ressourceperson – endog den bærende kraft i familien 7 . Et andet forhold, som bør have opmærksomhed, er spørgsmålet om, hvad der et godt forældreskab? Hvad kendetegner gode forældre? Vi vil her henvise til Pär Nygrens opdeling ved vurdering af forældrekompetencer, at kunne tage hånd om barnets behov, udvikling og opdragelse, se side xxx. Dette skal forældrene nødvendigvis ikke klare alene, men – som alle andre – i et samspil med eller med hjælp fra andre voksne. Når en særlig opmærksomhed alligevel er påkrævet, er det med baggrund i, at der i det faglige felt ikke er noget entydigt billede af eller definition på gode forældre eller et godt forældreskab. (Uggerhøj, 2000:44). I en del kommuner er et godt forældreskab defineret med fraværet af Kari Killéns syv forældrefunktioner (1993), mens det i mange andre kommuner er overladt til den enkelte medarbejder at definere et godt forældreskab (Skov og Henningsen, 2001:38). Den problematik, som Jytte Faureholm tidligere har rejst, er stadig aktuel: ”Den manglende afklaring af forældrekompetencebegrebet kan resultere i, at den professionelles egen personlige holdninger og normer for godt forældreskab ubevidst griber afgørende ind i sagsbehandlingen […] Det 7 I bl.a. Jytte Faureholms undersøgelse af familier med udviklingshæmmede forældre fremgår det,at faderen relativt ofte fremhæves som ressourceperson i de familier, der som helhed beskrives ved positive forældregenskaber (Faureholm, 1998:26) 64
Page 2:
En plus en - måske tre
Page 5 and 6:
En plus en - måske tre © 2002 For
Page 7 and 8:
8. Den nye familie . . . . . . . .
Page 10 and 11:
Indledning “Hjælp os med at besl
Page 12 and 13:
Processen frem til denne bog Som in
Page 14: Undervejs i bogen vil læseren bliv
Page 17 and 18: Klientperspektivet Det perspektiv,
Page 19 and 20: spejles i dialogen med borgeren, v
Page 21 and 22: Refleksion Tag udgangspunkt i din e
Page 24 and 25: 3. Etiske overvejelser Når du arbe
Page 26 and 27: 1. Hvilke værdier er relevante i s
Page 28: Refleksion Hvis løsningen bliver a
Page 31 and 32: og selvværd. Når en beslutning er
Page 33 and 34: Når udviklingshæmmede skal have h
Page 35: Case Da Jytte og Bo fik sønnen Mad
Page 39 and 40: • traf beslutninger uden at inddr
Page 41 and 42: Bliver du forstået? Som modtager s
Page 43 and 44: tanker, forventninger og fortolknin
Page 45: Drøft: • Hvilke samtaleformer be
Page 49 and 50: Forældrekompetencer derimod er ind
Page 51 and 52: Samspillet med omgivelserne - vores
Page 53 and 54: • Opdragelsesomsorg - at bidrage
Page 55 and 56: Vi skal være opmærksomme på, om
Page 57 and 58: Refleksion “Hun var utrolig god t
Page 60 and 61: 7. En plus en - måske tre Hvad fø
Page 62 and 63: uste de potentielle forældre, så
Page 66 and 67: efterlader den professionelle i en
Page 68 and 69: • Aflægge besøg på fødeafdeli
Page 70 and 71: Case Bente er socialrådgiver og ar
Page 72 and 73: Nogle kan have udbytte af rådgivni
Page 74: Case Mette er en kvinde på 37 år
Page 77 and 78: ikke er modsætninger, men derimod
Page 79 and 80: Som eksempel på “den gode hjælp
Page 81 and 82: • at forbedre barnets situation,
Page 83 and 84: Men Samlepunkt er mere og andet end
Page 85 and 86: (Socialministeriet, 1996). Kurserne
Page 87 and 88: Men hvad er det så, der gør, at e
Page 89 and 90: Diskussion Oplist og diskuter hvilk
Page 92 and 93: 9. Det svære forældreskab Til tro
Page 94 and 95: Frivillig anbringelse eller? Langt
Page 96 and 97: hæmmede, idet der blandt mange pro
Page 98 and 99: der er mindst lige så vigtigt - pl
Page 100 and 101: • Evalueringsmål Her er det vigt
Page 102 and 103: ”Engang da vi kørte i bus, så s
Page 104 and 105: • bliver inddraget i at udarbejde
Page 106 and 107: 105
Page 108 and 109: • Vejledning fra andre udviklings
Page 110 and 111: BILAG: 2 • Sørg for, at forældr
Page 112 and 113: • Sørensen, Jytte Brink, 1999: S
show all

måske tre - Socialstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?