Muligheder og barrierer - Ny i Danmark

del omhandler en eksakt fagspecifik viden om fx farvespektrum, billedkomposition ogreklamens kulturhistoriske udvikling. Men den væsentligste del består af en fortolkningaf reklamernes budskaber i en kulturspecifik referenceramme, fx at Paris ernoget med mode og kærlighed, slanger og æbler associerer til syndefaldet, blå er enroyal farve, og at her i landet ender vi som gamle på hospitaler og plejehjem. Denaltoverskyggende almene viden er at reklamer i høj grad benytter sig af seksuelleunder- og overtoner, og at det er legalt og rigtigt at bruge det seksuelle som fortolkningsramme.Dette ser ud til at være en fælles overenskomst mellem læreren ogde elever der er aktive i diskussionerne. Overordnet kan man sige at fortolkningsrammener en del af en vesteuropæisk middelklasses kulturbaggrund. Med en andenkulturel baggrund er denne ramme imidlertid ikke nogen selvfølge.Det rigtige og det forkerte eventyrDanskundervisningens tematisering af kunsteventyr versus folkeeventyr er både iemnet og måden det behandles på, kulturspecifikt: Både H. C. Andersen (Klodshans)og Brødrene Grimm (optegnelsen af ”Klottehans”) tilhører en vesteuropæisk fortælletradition.Denne bliver ikke på noget tidspunkt i løbet af observationen sat i relationtil andre traditioner, som fx en arabisk, selvom halvdelen af eleverne kommer fraen ikke-vesteuropæisk tradition. Samtidig er det underforstået at det ”rigtige” eller”gode” eventyr er det elaborerede kunsteventyr. Folkeeventyrets knappe og fyndigeform bliver udelukkende brugt til at sætte H.C. Andersens fortælling i relief; detsegne kvaliteter bliver ikke udfoldede. I forforståelsen ligger der altså en værdisætningaf de to tekster, der ikke på nogen måde fremgår af opgavens spørgsmål, mensom elever der kommer fra den danske folkeskole, har haft mulighed for at tillære sig.Analysemodellernes selvfølgelighed og den personliggjorte perspektiveringI danskfaget bruges bestemte analysemodeller til bestemte teksttyper (fiktion, sagprosa,reklame). Disse modeller kan være en hjælp til eleven, men de kræver en forforståelse,fx at tid, sted og miljø er relevant når man arbejder med en fiktionstekst;det bliver gjort til en selvfølge. Modellerne forudsætter dermed en bestemt logik derikke fraviges, hvilket bliver klart i eksamenssituationen. Fagets bearbejdninger aftekster indeholder desuden en obligatorisk perspektivering. Denne perspektiveringhar tendens til at blive meget personlig. Det ser ud til at kombinationen af analyseformensbundethed og den personlige/tilfældige perspektivering let bliver uforståelig,også for elever der kommer fra folkeskolens danskundervisning. 7171Censor ved den observerede danskeksamen påpegede at det indledende referat og analysen ofte bliverblandet sammen med den efterfølgende perspektivering. Se i afsnit 4.6.6 ”Magtstrukturer indlejrede i eksameni dansk” en eksemplificering af disse mekanismer.141