Muligheder og barrierer - Ny i Danmark

liggende dagsordener ikke sættes på sprog og dermed lægges synlige. At nogle svarer mere rigtige end andre kan meget let opfattes som noget ’naturligt’ i stedet fordet det faktisk er, nemlig noget ’kulturligt’. Hvis man ikke har gået i dansk grundskoleog tilegnet sig de implicitte spilleregler, kan det være en yderligere barriere iforhold til at forstå hvad det egentlig er der foregår i undervisningen, og hvad detegentlig er der skal læres. Hvorfor er det fx bestemte træk i en fortælling der er vigtigei analyserne af danskteksterne og ikke andre? Og hvorfor er nogle eventyr mererigtige at foretrække frem for andre?Endelig skal man være bevidst om at magtstrukturer og magtspil altid er til stede isociale relationer. De kan komme til udtryk i konkurrerende dagsordener, men er ofteusynlige og kommer kun indirekte til syne. Netop dette træk forstærker deres betydningfor muligheder for elevernes deltagelse, idet de først skal afkodes, og der skallægges en strategi for hvordan man imødegår dem.4.6.8 ElevstrategierInden for de muligheder og barrierer undervisningssituationerne skaber, kan elevernevælge forskellige strategier i deres læreproces. Selvom de fleste af de observeredeelever ikke tilhører vores målgruppe, DU2-kursister på erhvervsuddannelserne,er elevernes strategier relevante, idet de er eksemplariske for de praksisfællesskabersom er beskrevet ovenfor, og for de praksisfællesskaber målgruppen kommer tilat indgå i.Praksisfællesskaber består af sociale relationer hvor bl.a. magt er en væsentlig faktor.Som oftest er det læreren der er indehaver af det som Pierre Bourdieu kalder densymbolske magt i undervisnings- og læringssituationen. Men det betyder ikke at deøvrige aktører er passivt underlagt denne magt. Tværtimod anlægger de forskelligestrategier for modmagt eller modstand. 72 Graden eller arten af elevernes modstrategier/modstander, som vi ser det, en væsentlig parameter i forhold til elevernes egnemuligheder for deltagelse. I det følgende har vi forsøgt at plotte de observerede strategierind i et firefelt hvor graden af modstand udgør den ene akse, mens den andenindikerer i hvor høj grad eleven i dette med- eller modspil forholder sig til det fagligeindhold i undervisningen (fig.4.2).72Det er her vigtigt at holde sig for øje at der netop er tale om strategier og ikke om faste elevprofiler. Denenkelte elev kan således vælge forskellige strategier i forskellige situationer og kan eventuelt skifte sinprimære strategi ud i løbet af uddannelsen. Dermed ønsker vi at understrege dynamikken mellem aktørerne(lærer – elever såvel som eleverne indbyrdes), og at undgå at se eleverne som fastlåste i bestemte rollerder automatisk kædes sammen med fx etnisk og social baggrund.150