Muligheder og barrierer - Ny i Danmark

På erhvervsuddannelserne oplever mange unge udlændinge et manglende tilhørsforholdtil klassen og skolen. Dette skyldes bl.a. de fleste erhvervsuddannelsersopbygning med korte opsplittede uddannelsesforløb. Dermed opstår der ikkenaturligt sociale netværk på tværs af etniske grupper…Tænketanksrapporten 2005:26.Det relativt komplicerede modulsystem skaber på den ene side i teorien meget videvalgmuligheder. På den anden side – i praksis – gør det uddannelserne meget uoverskuelige.Denne uoverskuelighed bliver ikke mindre hvis man kommer fra et andetland og derfor hverken er fortrolig med dansk uddannelsestradition i det hele tageteller med erhvervsuddannelsestraditionen, og dertil kommer at man oven i købet haret begrænset dansk sprog.Gennem korte opsplittede uddannelsesforløb risikerer eleverne endvidere at misteen af de ting som er afgørende ikke blot for etablering af sociale netværk, men ogsåfor den faglige og den sproglige udvikling, nemlig det kollektive læringsrum. Manshopper rundt og møder måske ikke så ofte elever man kender i forvejen. Ikke mindstfor kursisterne fra sprogskolerne er det meget uheldigt da de ofte har et meget lilledansk netværk; de har derfor brug for at etablere gode arbejdsrelationer til deresdanske fagvenner, og det kan godt være kompliceret eftersom arbejdsrelationernelet bliver forholdsvis uforpligtende i en organisering der bygger på mange og individuellevalg der ikke er samtænkt med kollektive arbejdsprocesser. En sådan organiseringrammer måske ekstra hårdt på en gruppe, på individer som fra en start er placeretmere perifert end deres danske medkursister; hvis der på en institution ikke erstrukturer og organisationsformer der bidrager til etablering af fællesskaber, så hardisse elever meget vanskelige arbejdsvilkår; de skal i så fald som personer væremeget stærke for at tilkæmpe sig en position som legitim deltager med samme rettil at tale, blive hørt og blive taget alvorligt.Det er interessant at bemærke at man med individualiseringen således indfører enorganisering som man faktisk forlod på universiteterne i 1970’erne og senest i begyndelsenaf 1980’erne ud fra en erkendelse af at de studerende lærte mere, blev bedreforankrede i en på mange måder fremmedgørende uddannelsesinstitutionen, fik etbedre socialt og fagligt netværk og således alt andet lige blev mere motiverede forat kæmpe med studierne når de fik mulighed for at skabe sociale og arbejdsmæssigefællesskaber med medstuderende, og når de fik mulighed for at følge en holdundervisninghvor der var mulighed for at etablere menneskelige og faglige relationertil lærere og medstuderende.203