Muligheder og barrierer - Ny i Danmark

Ifølge en socialt forankret læringsteori ses læring som et resultat af et samspil ogsamarbejde mellem individer i aktive praksisfællesskaber. Det kan være et samarbejdemellem nybegynderen og eksperten, hvor nybegynderen netop i interaktionenlærer gennem et løbende stilladsbyggeri – scaffolding – med den der ved eller kanmere. Eller det kan være samarbejdet om et fælles problemløsningsarbejde medligestillede.Netop problemløsningsmomentet er centralt i en kognitiv læringsforståelse, hvorkontinuerte hypotesedannelses- og hypoteseafprøvningsprocesser driver læringsprocessenfremad. Gennem et samspil mellem induktive, deduktive og analogidannendeprocesser opbygger den lærende faglig og sproglig viden og kunnen.En del af denne videnstilegnelse kan ske gennem ubevidste processer, men for en stordel vil det være nødvendigt at den lærende har bevidst fokus på det der skal tilegnes– hvad enten det drejer sig om faglig viden/kunnen eller sproglig viden/kunnen.Inden for sprogtilegnelse taler man om sproglig opmærksomhed som forudsætning forlæring.Konsekvenserne af et sociokognitivt læringssyn er at man lærer bedst og mest i aktivepraksisfællesskaber hvor arbejdsopgaverne giver mulighed for fælles problemløsningsprojekter,og hvor hver enkelt har anledning til fokuseret opmærksomhed – herundersproglig opmærksomhed. Nøglebegreber er fx kollektive læringsrum, kooperativlæring og problembaserede arbejdsopgaver.1.8.5 SprogsynSproget er et redskab til kommunikation og interaktion – et unikt instrument til såvelmundtlig som skriftlig udveksling. Og noget af det der driver fremmed- og andetsprogstilegnelsenfrem, er præcis behovet for at komme til at kommunikere om nogetmed nogen – mundtligt eller skriftligt.Sprog er også et redskab vha. hvilket vores sociale og kulturelle verden igen og igenbeskrives, vurderes og reproduceres. De måder vi vælger at bruge sproget på,afhænger af hvilke roller vi har, og hvilke magtkonstellationer vi indgår i.Kontekstuelle faktorer på både mikro- og makroniveau har indflydelse på sproget, ogsproget har modsat indflydelse på de situerede og de overordnede kontekster.Sproget får således sin betydning via de kontekster det indgår i, og sproget er ogsåmed til at skabe verden.Sproget er således et funktionelt kommunikationsredskab, og sprogtilegnelsen er styretaf eller drives frem af kommunikationsbehovet.En forestilling om sprog som noget der alene vedrører ord, bøjninger og rækkefølger29