Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

kvalitative metoder, som kan kaste lys over processerne frem for kun effekterne – dette
bl.a. for at øge viden om ikke bare hvilke effekter, der opnås, men også hvordan de
opnås (84). Disse betragtninger underbygges af analyser i kapitel 4. En forskergruppe
påpeger, at der er tendens til, at de eksisterende effektevalueringer af dynamiske uddannelsesforløb,
som eksempelvis omhandler empowermentbaserede patientuddannelser,
der fokuserer på engagement fra begge sider, og fastholdelse og udvikling af den enkelte
deltagers selvdefinition af målsætninger og erfaringsbaseret læring, i realiteten ser på
noget helt andet end empowerment, nemlig standardiserede mål for kontrol. Sådanne
undersøgelser kritiseres med andre ord for at reducere empowerment til noget instrumentelt
(130).
To danske antropologiske feltstudier omhandlende patientuddannelse 11 viser også,
hvordan et grundigt fokus på processerne kan give et indblik i de betingelser, som en
intervention som patientuddannelse foregår under. Disse studier peger på, at livsstilsforandringer
er en proces fyldt med dilemmaer, når ønsker og krav om at gøre det ’rigtige’
kommer i konflikt med hverdagsrutiner eller normer i de nære omgivelser.
Derudover viser de to studier, at adfærdsforandring ikke er en lineær proces, hvor viden
eller motivation automatisk fører til forandring. Individet skifter mellem forskellige
motivationsstadier, handler i nogle perioder efter forskrifterne og falder i andre perioder
tilbage i gamle vaner (7, 179). Patientanalysen underbygger dette med flere studier,
der omhandler dilemmaer forbundet med livsstilsforandringer, manglende motivation
og de udfordringer, der er forbundet med at indarbejde nye rutiner i familien og på
arbejdspladsen (131, 150, 154, 157). De kvalitative studier kan altså både bidrage til at
nuancere de egentlige effektmålinger, men lige så vigtigt til en øget forståelse for nogle
af de dilemmaer og vanskeligheder, som man må acceptere og forholde sig til ved en
intervention som patientuddannelse, hvor en stor del af forandringen foregår i samspil
med sociale arenaer som hjem, fritid og familie. De kvantitative studier inkluderet i
denne MTV er karakteriseret ved at være studier, som omhandler enkeltstående nedslag
i patienters liv som følge af deltagelse i en patientuddannelse. Dette kan i nogen
grad også siges at karakterisere de kvalitative studier, der i kapitel 4 (afsnit 4.4) er
inkluderet omkring patientoplevet udbytte. Generelt er kvaliteten af disse studier lav.
Studierne af Grøn og Maunsbach peger dog på, at livsstilsforandringer ikke er statiske
størrelser, og kvantitative studiers enkeltstående nedslag indfanger ikke denne kompleksitet.
Patientuddannelsernes tilrettelæggelse og forskningsdesigns tager sjældent eksplicit
højde for, at kronisk sygdom i sagens natur er en livslang tilstand. Det lange seje træk
er sjældent i fokus. Spørgsmålet er naturligvis, om det er muligt at udvikle et forskningsdesign,
som både undersøger en konkret og afgrænset intervention, og som kan
tage højde for feltets kompleksitet og uforudsigelighed. Kvalitative studier af den type,
som er beskrevet ovenfor, vil imidlertid nok kunne bidrage til en større forståelse af,
hvorfor livsstilsforandringer og egenomsorg er vanskeligt – en indsigt, som formentlig
kan anvendes i kvalitetsudviklingen af patientuddannelse. Derfor er en kombination af
metoder ønskværdig både i relation til enkeltstående interventioner og til en systematisk
opsamling af viden om det samlede forskningsfelt.
102 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering
11 Disse to studier
omhandler andre typer
af sygdomme end dem,
der indgår i denne MTV.
Derfor er disse studier
ikke inkluderet i de foregående
afsnit.