Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

Der er divergerende evidens for effekten af gruppebaseret patientuddannelse til personer
med KOL på forbedring af livskvalitet og gangdistance og reduktiom af åndenød.
Der er en tendens til, at længerevarende rehabiliteringsprogrammer med kombineret
træning og uddannelse har effekt på bedring af gangdistance på kort sigt. Lignende
tendenser kan ikke ses for helbredsrelateret livskvalitet og åndenød. Andre studier har
dog fundet evidens for KOL-rehabiliterings effekt på livskvalitet, gangdistance og åndenød
(83). Den sparsomme effekt i denne litteraturgennemgang kan skyldes afgrænsningen
til gruppebaseret patientuddannelse, der kan have udelukket rehabiliteringsstudier,
hvor der kan dokumenteres effekt inden for de nævnte parametre (65, 83).
Generelt kan det ikke fastslås, hvilke interventionsprogrammer, der er mest effektive på
forbedring af sundhedsadfærd og helbredsstatus. Der kan ikke findes nogen tendenser
for sammenhæng mellem effekt af gruppebaseret patientuddannelse og sværhedsgraden
af KOL eller populationens alder. Der kan være en sammenhæng mellem sværhedsgraden
af KOL og forbedring i åndenød. Antagelsen bygger dog på et lille materialegrundlag.
Samlet indgår en større andel mænd end kvinder i analysen.
Flere af de inkluderede studier undersøger effekten på lungefunktion, livskvalitet, gangdistance
og åndenød, medens de øvrige resultater bygger på fund fra enkelte studier.
Dette sammenholdt med, at flere fund bygger på små studier af varierende kvalitet,
gør, at der må anbefales yderligere forskning inden for området for at kunne fastslå
effekten af gruppebaseret patientuddannelse for personer med KOL.
3.4.3 Generel patientuddannelse
For uddannelser, der bygger på CDSMP-konceptet med lægpersoner som undervisere,
findes en dokumenteret effekt på fysisk aktivitet, øget brug af kognitive symptomhåndteringsstrategier,
selvvurderet helbred, reduktion af bekymring for helbredet, og øget
self-efficacy/empowerment på kort sigt. Der er ikke påvist effekter på antal besøg hos
praktiserende læge, antal dage på hospital, åndenød, generelt psykisk velbefindende
eller helbredsrelateret livskvalitet. Der er heller ikke evidens for, at patientuddannelse
har klinisk relevant effekt på smerte, funktionsnedsættelse, træthed, depression eller
angst trods statistisk signifikant effekt. Konklusionen på CDSMP-konceptet med lægpersoner
som undervisere bygger på resultatet fra en oversigtsartikel. Alle resultater er
opgjort i standardiserede effektstørrelser. Dette sammenholdt med, at der var små
ændringer, gør det svært at vurdere den kliniske relevans af resultaterne. Herudover
mangler der undersøgelser, der kan påvise langtidseffekten af CDSMP med lægpersoner
som undervisere.
For uddannelser, der bygger på CDSMP-konceptet med sundhedsprofessionelle som
undervisere, anbefales yderligere undersøgelse, da studierne er små.
Ved andre pædagogiske koncepter inden for gruppebaseret patientuddannelse med
sundhedsprofessionelle som undervisere er der fundet effekt på søvnproblemer, øget
livskvalitet, tilfredshed med læge, reduceret stress, ængstelse, depression, øget self-efficacy
og empowerment, reduktion af antal indlæggelser og akutbesøg. Alle resultater bygger
her på et lille materialegrundlag med undersøgelser af lav intern validitet, hvilket
kan have betydning for den endelige konklusion. Den manglende dokumentation kan
skyldes få ressourcer til systematiske evalueringer inden for området.
Generelt er effekten af generel gruppebaseret patientuddannelse til personer med kronisk
sygdom påvist for en population, der overvejende består af midaldrende kvinder.
Det kan være problematisk at overføre evidensen til en anden population.
68 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering