Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

6.4.2.5.3 Status
Ud fra en samlet betragtning tyder det på, at Region Nordjylland i samarbejde med
kommunerne er kommet forholdsvist langt med at beskrive planer for sammenhængende
patientforløb, herunder at få præciseret arbejdsdelingen mellem sygehuse, almen
praksis og kommuner. Det hænger sammen med, at man i det gamle Nordjyllands
Amt har haft en lang tradition for at være meget konkrete omkring arbejdsdelingen,
hvilke også synes at afspejle sig i udfyldningsaftalerne. En tradition der, som det vil
afspejles senere i organisationsanalysen, er blevet videreført i Region Nordjylland.
Som nævnt er én ting de formelle intentioner og nedskrevne planer og noget andet,
hvor langt man er i forhold til at efterleve disse intentioner. På indsamlingstidspunktet
befandt man sig i en overgangsfase, hvor nogle kommuner har oprettet uddannelser,
andre er i gang og atter andre ikke eller i meget begrænset omfang har gjort det. Flere
kommuner er således i skrivende stund i gang med at træffe en beslutning om det videre
forløb i forhold til patientuddannelser. Det, man i høj grad mangler i forhold til den
konkrete omorganisering af patientuddannelserne, er ifølge regionsrepræsentanten fra
Region Nordjylland at få løst grænsedragningen mellem region og kommuner og sikre,
at personer med kronisk sygdom reelt bliver henvist til de rette tilbud. Der er oprettet
en tilbudsportal, www.nordjysksundhed.dk, hvor både regionens og kommunernes tilbud
skal kunne findes. Et af målene med denne portal er, at visitationen skal glide lettere.
6.4.2.6
118 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering
Regionale forskelle og ligheder
6.4.2.6.1 Patientuddannelsernes placering i forhold til den samlede kronikerindsats
Der er mange ligheder mellem regionerne i forhold til, hvordan patientuddannelserne
indgår i den samlede patientrettede forebyggelse/kronikerindsats, herunder hvordan
arbejdsdelingen mellem regionerne og kommunerne er faldet ud. I alle regioner indgår
de analyserede patientuddannelser som en del af en samlet strategi over for kroniske
sygdomme, men strategierne er mere eller mindre udførlige. I nogle aftaler spiller
patientuddannelserne en større rolle end i andre, fx fremhæves de meget eksplicit som
et centralt element i Region Midtjylland, mens det ikke er tilfældet i Region
Nordjylland.
I forhold til arbejdsdelingen mellem region og kommune er det i alle regioner via
sundhedsaftaler og forløbsprogrammer blevet præciseret, hvem der forventes at tage sig
af hvad. De kriterier, der opstilles, varierer. Fx fremhæves det i Region Syddanmark, at
det afgørende kriterium for placeringen af patientuddannelserne er, hvorvidt behandlingen
kræver inddragelse af speciallægeniveau, mens det andre steder er den pågældende
sygdoms sværhedsgrad, der er afgørende for den organisatoriske placering, hvilket
bl.a. er tilfældet i Region Nordjylland. Det bør tilføjes, at den formelle beskrivelse af
snitflader og arbejdsdeling kan afvige fra den faktisk gældende, og at man under alle
omstændigheder er afhængig af de praktiserende lægers henvisningspraksis for en del af
personerne med kronisk sygdom.
I Region Midtjylland er organiseringen baseret på en klyngeopdeling af kommuner,
hvilket ikke er tilfældet i de øvrige regioner. I Region Nordjylland har man dannet et
permanent samarbejdsorgan med deltagelse af alle kommuner, og i Region
Syddanmark arbejder man med en mere central struktur med udgangspunkt i de
enkelte sygdomsforløb.