Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

i patientuddannelsesprogrammer kan være mindre i grupper med lav socioøkonomisk
status. I et amerikansk behandlingsforsøg, hvor deltagerne fandtes gennem annoncering,
ses således, at tilbuddet havde langt størst appel til veluddannede hvide (109).
Dette fund er dog ikke entydigt, idet nogle undersøgelser tyder på, at patientuddannelse
appellerer særligt til mindre ressourcestærke personer: En engelsk undersøgelse viser
blot små demografiske og sundhedsmæssige forskelle mellem personer som hhv. accepterede
og afslog et patientuddannelsestilbud (110). Samtidig ses en markant højere
gennemførelsesprocent hos enlige patienter end hos samlevende, hvilket sammen med
patientudtalelser får forfatterne til at pege på opbyggelsen af sociale netværk som en
formentlig vigtig del af motivationen for mange patienter. I en undersøgelse over frafald
ses tilsvarende en højere gennemførelsesprocent hos personer uden arbejde (111).
Det tyder således på, at forskellige befolkningsgrupper er skævt fordelt blandt deltagere
i patientuddannelse. Undersøgelser viser desuden, at etniske minoriteter i utilstrækkelig
grad nås med patientuddannelse, og en betydelig mængde litteratur understreger, at der
kræves særlige tiltag for at rekruttere personer med anden etnisk herkomst (112-114).
Denne befolkningsgruppes særlige behov i forbindelse med patientuddannelse behandles
andetsteds i nærværende kapitel.
4.4
Brugeroplevet udbytte
81 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering
9
Patientuddannelse er en kompleks intervention, som kobler sundhedsfaglig viden og
anbefalinger med sundhedspædagogiske teorier og metoder, og som tilmed foregår i
samspil med og griber ind i deltagerens dagligliv. Som det fremgår af kapitel 3, er det
således også muligt at identificere en bred vifte af mål med patientuddannelse, herunder
mestringsevne, øget compliance og bedre funktionsevne og sundhedstilstand. Som
det ligeledes fremgår af kapitel 3, anvendes tilsvarende mange forskellige effektmål til
vurdering af patientuddannelsesforløb, herunder biologiske, adfærdsmæssige og psykologiske.
Effekterne kan således være mangeartede og vanskelige at afgrænse, og flere
undersøgelser af kontrollerede behandlingsforsøg har også vist begrænset eller ingen
effekt af patientuddannelsesforløb. Samtidig giver brugere af patientuddannelse generelt
udtryk for en høj grad af tilfredshed og et stort udbytte. Dette har igangsat en diskussion
af, hvorvidt hidtil anvendte effektmål i tilstrækkelig grad afspejler det udbytte,
som er mest afgørende for brugerne (84). På denne baggrund har forskergrupper fulgt
behandlingsforsøg op med kvalitative undersøgelser med det udtrykkelige sigte at
afdække væsentlige dimensioner af det brugeroplevede udbytte, som ikke indfanges via
kvantitative målemetoder. Dertil er formålet i nogle af studierne at belyse, hvad der fra
et patientperspektiv får patientuddannelse til at virke.
Med udgangspunkt i denne diskussion, og med henblik på en senere metodekritisk diskussion
af måder at vurdere resultater på, har dette afsnit til formål at supplere viden
om effekten af patientuddannelser med viden om brugeres egne beskrivelser af, hvad de
har fået ud af at deltage i patientuddannelse.
4.4.1 Personer med type 2-diabetes
En enkelt undersøgelse om brugeroplevet udbytte af patientuddannelse af personer
med type 2-diabetes er identificeret. Forsøgspersoner, som havde været med i en sammenlignende
afprøvning af et diabetes 2-specifikt gruppebaseret ”empowerment”-forløb
og en standardbehandling omfattende individuel rådgivning, deltog i en opfølgende
interviewundersøgelse med det formål at afdække deltagernes erfaringer med begge
typer forløb. Som væsentlige elementer af deres udbytte af det gruppebaserede forløb
9 Afsnit 4.4 bygger som
omtalt på et separat litteraturstudie,
se Bilag
5.3.