Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen
Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen
Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Det gælder særligt for de to undersøgelser omhandlende patientuddannelse til personer<br />
med KOL, at der konstrueres en forløbsbeskrivelse af, hvordan konkrete redskaber til<br />
at håndtere sygdommen medfører en øget følelse af kontrol over sygdommen, som igen<br />
fører til en erkendelse af et større personligt potentiale i form af større selvtillid, følelsesmæssigt<br />
velbefindende og følelsen af ikke at være socialt isoleret. Denne lineære<br />
udvikling gengives imidlertid ikke i undersøgelser af andre patientgrupper.<br />
De studier, som er gennemgået i nærværende afsnit, adskiller sig fra de i kapitel 3 gennemgåede<br />
effektstudier ved at påpege, at deltagerne beskriver deres oplevelser af det<br />
fysiske udbytte meget forskelligartet og kontekstuelt. For nogle er det vigtigt, om de<br />
kan gå på trapper, mens andre vurderer fysisk kapacitet i forhold til, om de er i stand<br />
til at passe børnebørnene. Det understreges i artiklerne, at resultaterne adskiller sig fra<br />
snævrere kvantitative målinger af deltagernes erfaringer, hvor konteksten ikke inddrages<br />
i analysen. De kvalitative studier beriger altså vores forståelse af deltagernes udbytte af<br />
patientuddannelser med det kontekstuelle perspektiv.<br />
I de gennemgåede studier er der overvejende identificeret et positivt udbytte af patientuddannelse,<br />
fx i form af ændringer i sundhedsadfærd, øget livskvalitet og opbygning af<br />
socialt netværk. Artiklerne bidrager til en kvalitativ karakteristik af vigtige elementer af<br />
brugeroplevet udbytte: For deltagerne i patientuddannelse er et positivt udbytte forbundet<br />
både med det at diskutere og indlære praktiske og kropslige kompetencer til at<br />
håndtere deres sygdom i hverdagen, med at kunne rumme en forståelse både af sygdommens<br />
alvor og dens håndterlighed, og med at vinde hævd på en rolle, i hvilken<br />
man kan indgå i aktiv og vekselvirkende kommunikation om sygdommen frem for<br />
blot at modtage instruktioner.<br />
Imidlertid fremstår de kvalitative undersøgelser desværre metodisk og analytisk svage,<br />
og man kunne have ønsket sig forskning med en højere grad af neutralitet og større<br />
indsigt i, hvad kvalitativ metode kan bidrage med af viden om brugeroplevet udbytte.<br />
En del af de eksisterende undersøgelser er udarbejdet af forskere med interesse i at<br />
påvise resultater, som måske underbelyses i de talrige kvantitative undersøgelser.<br />
Forfatternes refleksioner over de anvendte metoder, betydningen af at indgå i et intensivt<br />
uddannelses- eller rehabiliteringsforløb, og hvordan selve det at indgå i et forskningsprojekt<br />
påvirker de historier, patienterne fortæller, er fraværende i de identificerede<br />
undersøgelser. Derfor er det ikke muligt at vurdere, om de anvendte metoder indfanger<br />
reelle forandringer, eller om deltagerne blot har tillært sig en særlig diskurs og<br />
beredvilligt gengiver den, når de bliver adspurgt. Desuden kan der let forekomme bias<br />
med hensyn til repræsentativiteten af interviewpersonerne, idet de typisk findes blandt<br />
deltagere, som har fundet mening med og har gennemført det pågældende forløb. Som<br />
det fremgår af afsnit 4.3, kan det konstateres, at der er en vis uligevægt i forhold til<br />
køn, alder og socialt og etnisk tilhørsforhold blandt typiske deltagere i patientuddannelser.<br />
Spørgsmålet er, hvad de deltagere, som vælger at forlade uddannelsen før tid,<br />
eller de, som på forhånd vælger uddannelsen fra, ville sige om adfærdsændring.<br />
Endelig gør undersøgelserne os ikke klogere på den langsigtede virkning af patientuddannelser.<br />
Det synes oplagt, at det at indgå i et intensivt uddannelsesforløb vil give deltagerne<br />
et umiddelbart udbytte, men hvad der sker, når deltagerne vender tilbage til<br />
hverdagens rutiner, er ikke belyst. De identificerede undersøgelser tager alle udgangspunkt<br />
i, at én teknologi fører til én forandring, men virkeligheden er, at mennesket<br />
indgår i komplekse samspil med andre teknologier, mennesker, miljøer mm., som<br />
løbende har indflydelse på menneskelig adfærd.<br />
84 <strong>Patientuddannelse</strong> – en medicinsk teknologivurdering