Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen
Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen
Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Bilag 1: Centrale begreber<br />
Bilag 1.1 egenomsorg<br />
<strong>Sundhedsstyrelsen</strong> har udgivet flere publikationer om begrebet egenomsorg.<br />
I en litteraturbaseret gennemgang af begrebet egenomsorg fra 2005 konkluderer forfatterne,<br />
at der ikke kan gives en entydig definition af begrebet. Forfatterne skitserer på<br />
den baggrund, at begrebet egenomsorg bliver anvendt på følgende tre måder: Teoretisk,<br />
hvor begrebet benyttes i en teoretisk sammenhæng; praktisk, hvor begrebet enten<br />
anvendes i behandlerperspektiv, patientperspektiv eller partnerskabsperspektiv mellem<br />
borger og sundhedsvæsen; og i et udviklingsperspektiv, som intervention og monitorering<br />
(218).<br />
Synonymt med begrebet egenomsorg anvendes selvhjælp, egenbehandling, selvmonitorering<br />
og selvbehandling. De engelske termer er self-care og self-management (3, 218).<br />
I ”Patienten med kronisk sygdom, selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse”<br />
definerer man egenomsorg som: ”et udtryk for individets evne til at håndtere<br />
symptomer, behandling, fysiske og psykosociale konsekvenser samt forandring i levevis, som<br />
følger med at leve med en kronisk sygdom. Effektiv egenomsorg omfatter også evnen til at<br />
monitorere sin tilstand og effektuere kognitive, adfærdsmæssige og emotionelle reaktioner,<br />
som er nødvendige for at opretholde en tilfredsstillende livskvalitet. Der etableres herigennem<br />
en dynamisk og kontinuerlig selvreguleringsproces” (2, 219).<br />
Desuden præciseres det, at: ”Egenomsorg kan ved kronisk sygdom specifikt defineres som<br />
en systematisk intervention rettet til patienter med kronisk sygdom. Interventionen har til<br />
formål at hjælpe dem til at deltage i selvmonitorering af symptomer eller fysiologiske processer<br />
og eller beslutningstagen om sygdommen og behandling på grundlag heraf” (2).<br />
I samme publikation defineres selvmonitorering som ”patientens egen måling af relevante<br />
sygdomsparametre. Det kan dreje sig om biologiske parametre målt ved apparatur, som<br />
patienten selv betjener, eller registrering af symptomer eller funktionsniveau” (2).<br />
Egenbehandling indebærer, ”at patienten på grundlag af denne monitorering tager selvstændige<br />
eller vejledte beslutninger om behandlingen i overensstemmelse med mål for<br />
behandlingseffekten eller aktionsplaner” (2).<br />
Ud fra ovenstående definition benyttes begrebet egenomsorg i høj grad som udviklingsbegreb,<br />
der knytter sig nært til forståelsen af begrebet compliance. I den sammenhæng<br />
defineres egenomsorg som mål, der indikerer individets evne til at tage vare på<br />
sig selv. Samtidig defineres egenomsorg som en aktivitet, hvorved personer kan opnå<br />
større evne til at tage vare på sig selv.<br />
I publikationen ”Egenomsorg – et særligt perspektiv på forebyggelse og sundhedsfremme”<br />
konkluderer forfatterne, at begrebet egenomsorg kan ses som et partnerskab mellem<br />
den enkelte borger og sundhedsvæsnet, hvor man dermed søger at præcisere det<br />
fælles ansvar for forebyggelse, og at det ikke overlades til individet. Ligeledes fremhæver<br />
de, at egenomsorg også kan ses som en måde at styre mennesker på. Endelig præciserer<br />
de, at egenomsorg ikke er et værdineutralt ord. I sundhedsmæssig sammenhæng definerer<br />
man, hvad der er god og dårlig egenomsorg. Når man således understøtter borgere i<br />
at udøve god egenomsorg, er der tale om en form for styring eller opdragelse (220).<br />
198 <strong>Patientuddannelse</strong> – en medicinsk teknologivurdering