Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

Endelig peger de kommunale respondenter på udfordringer i forhold til rekrutteringen
af personer med kronisk sygdom. Det handler blandt andet om at få beskrevet og kommunikeret
uddannelsestilbuddene til sekundærsektor og praksissektoren, men også
direkte til personer med kronisk sygdom. Kommunerne anvender en række forskellige
kommunikationsformer. I nogle regioner findes websteder, hvor alle tilbuddene er samlede,
mens kommunerne andre steder opsøger de praktiserende læger på eget initiativ
og via praksiskonsulenter, pjecer, nyhedsbreve og lignende, fordi det er vigtigt for
patientrekrutteringen at have almen praksis med. Den kommunale respondent fra
Vordingborg Kommune beskriver de praktiserende lægers rolle i forhold til rekrutteringen
af personer med kronisk sygdom og de udfordringer, der knytter sig til at få kommunikeret
tilbuddene til praksissektoren:
”De [ praktiserende læger] har en vigtig rolle i forhold til at få borgerne herhen. Vi har
manglet en elektronisk måde, de kan henvise til os på. Så vi har været rundt og banke på
dørene – og har været det en tre-fire gange og aflevere brochurer og fortælle, at vi er her.
Vores praksiskonsulent giver os en indgang til de praktiserende læger i sundhedscentret. Han
hjælper med at rådgive i forhold til, hvordan får vi kommunikeret nye initiativer til de
praktiserende læger”.
Generelt er det derfor en udfordring at få alle de praktiserende læger informeret og
være aktive med henvisninger, og en af kommunerne fortæller, at det mest effektive er
at informere personerne med kronisk sygdom via medierne. Først da potentielle deltagere
begyndte at henvende sig til lægerne, blev det kommunale tilbud for alvor
anvendt. Det letter henvisningerne, hvis der findes elektroniske henvisningssystemer,
hvilket er tilfældet i nogle, men langt fra alle kommuner. Nogle kommuner visiterer
personer med kronisk sygdom ” fra gaden” til uddannelserne uden henvisning fra praktiserende
læger, og en del sygehuse kan også henvise.
6.5.2.3 De praktiserende lægers perspektiv
De praktiserende læger tillægges generelt en vigtig rolle som henvisende til de kommunale
patientuddannelser, men det er et generelt problem at få skabt tillid til patientuddannelsernes
kvalitet hos de praktiserende læger. Kommunernes repræsentanter så
gerne flere henvisninger og en mere aktiv indsats fra de praktiserende læger.
Udfordringen varierer dog både mellem regionerne og i de enkelte regioner i forhold til
de forskellige kommuner. Som respondenten fra Region Midtjylland beskriver det:
”Der er stor forskel på samarbejdet mellem praksislæger og kommunerne i regionerne.
Vestklyngen er en af spydspidserne for samarbejdet mellem hospitalerne, kommunerne og de
praktiserende læger i regionen. Der er forskellige traditioner og kulturer i kommunerne for
samarbejde, og der er stor forskel mellem kommunerne på, hvad de praktiserende læger kan
henvise til. Det er en udfordring at få de praktiserende læger til at have tillid til kvaliteten i
de kommunale tilbud og dermed henvise deres personer med kronisk sygdom til tilbuddene.
Her i Vest er der et it-kommunikationsmæssigt og et praktisk problem. Andre steder er det et
kulturelt problem”.
Praksislæger orienteres på forskellig vis om uddannelsestilbuddene. Nogle kommunale
og regionale repræsentanter efterlyser en mere aktiv deltagelse fra de praktiserende
læger, men dette vil kræve en ændring i kulturen, hvor danske læger efter respondenternes
opfattelse foretrækker henvendelse fra personer med kronisk sygdom frem for selv
at opsøge eller spørge dem. Den praktiserende læge understreger, at man som læge slet
ikke må levere uopfordrede ydelser til borgerne. De skal selv henvende sig.
Kommunerne fremhæver, at også andre sundhedspersoner end læger kan henvise, og
129 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering