Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen
Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen
Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4.5.1 Kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og personer med<br />
kronisk sygdom<br />
En række undersøgelser peger på et behov blandt deltagere i patientuddannelse for træning<br />
i kommunikation med de sundhedsprofessionelle. I den sammenhæng omhandler<br />
en del af disse studier også kritiske betragtninger i forhold til empowermentstrategier i<br />
udviklingen af patientuddannelse: En undersøgelse af brugeroplevet udbytte af patientuddannelse<br />
påpeger, at udviklingen af kompetencer og selvstændighed hos deltagerne<br />
ofte støder på modstand i form af vaner og mønstre hos læger og andre sundhedsprofessionelle,<br />
som er uddannet og trænet i mere traditionelle autoritets- og kompetencefordelinger.<br />
Forfatterne mener, at dette kunne pege på et behov for, at patientuddannelse<br />
forbereder deltagerne til mødet med læger og andre sundhedsprofessionelle (110).<br />
Hayes har specifikt udarbejdet en model for coaching – et sæt kompetencer, som sundhedspersonale<br />
kan tilegne sig – som skulle have central betydning for udfaldet af forløb<br />
for personer med type 2-diabetes (124).<br />
En meta-etnografisk undersøgelse i syv europæiske lande baseret på fokusgrupper viser<br />
kulturspecifikke og generelle behov hos personer med type 2-diabetes i forbindelse med<br />
optimal håndtering af sygdommen. Dominerende fælles temaer er behov for viden om<br />
sygdommen samt ”forestillinger og attituder” 10 . Den mest handlingsrelevante konklusion<br />
er den sidstnævnte, som igen lægger op til, at patientuddannelse bør forberede deltagerne<br />
til kommunikation med sundhedsprofessionelle (125).<br />
Ligesom ovennævnte undersøgelse af Cooper (2003) tyder andre undersøgelser på, at<br />
der eksisterer et dilemma mellem det at fremme deltageres selvstændighed gennem<br />
empowermentstrategier og de traditionelle vaner og mønstre i relation til kompetence-<br />
og rollefordeling mellem brugere og sundhedsprofessionelle. Endvidere diskuterer en<br />
del af de fundne publikationer følgerne af empowerment og implikationerne af at<br />
arbejde med begrebet i patientuddannelse:<br />
En teoretisk og litteraturbaseret undersøgelse kaster et kritisk lys på empowermentstrategier<br />
og uddannelsesforløb, som nok indeholder en reel forbedring for deltagerne,<br />
men som samtidig menes at dække over en raffineret, men fortsat kontrol, disciplinering<br />
og uselvstændiggørelse af dem. For at realisere og videreudvikle virkelig tilfredsstillende<br />
former for selvstændiggørelse konkluderer forfatteren, at det kan være nødvendigt<br />
ikke kun at udvikle modeller for patientrollen, men også at udfordre og transformere<br />
sundhedsprofessionelles ureflekterede antagelser og vaner (126). Dette underbygges<br />
i en undersøgelse af Paterson (127).<br />
I en opfølgende empirisk undersøgelse af deltagere i forskellige patientuddannelsesforløb<br />
kombineres interviews, deltagerobservation og fokusgrupper for at belyse patientperspektiver<br />
på en række temaer i ”ekspertpatientrollen”. De fleste rapporterede<br />
patient erfaringer bekræfter et positivt udbytte som ”at lære at være systematisk og<br />
proaktiv”, ”at acceptere og håndtere følelsesmæssige reaktioner” og ”gensidig<br />
respekt mellem sundhedspersonale og patient”. Forfatteren undlader at konkludere<br />
på sit hovedspørgsmål om, hvorvidt den Foucault-inspirerede kritik af patientuddannelse<br />
som magtstrategi er relevant. I stedet omtales tegn på, at empowerment og<br />
patientuddannelse er ved at igangsætte en bevægelse, ”som har potentiale til at revolutionere<br />
sundhedsvæsenets struktur”. Sideløbende diskuteres en anden strøm af kritik,<br />
som har været rejst i litteraturen, nemlig at empowermentstrategier og -ressourcer<br />
kun er tilgængelige og meningsfulde for de privilegerede. Denne halvdel af kritikken<br />
søges dog ikke underbygget af det empiriske materiale, måske fordi det ikke er oplagt,<br />
86 <strong>Patientuddannelse</strong> – en medicinsk teknologivurdering<br />
10 Men dette felt beskrives<br />
gennem et antal meget<br />
forskellige eksempler<br />
uden nogen klar handlingsrelevant<br />
konklusion,<br />
fx kropsopfattelse som<br />
beskrives som behov for<br />
at kunne bruge egen<br />
kropserfaring som allieret/ressource,<br />
samt relationer<br />
til sundhedspersonale,<br />
hvor der også er<br />
behov for opbyggelse af<br />
positive alliance-/ressourcemønstre.