Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

6.4.2.7
120 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering
Kommunale forskelle og ligheder
6.4.2.7.1 Den samlede kommunale indsats
Der synes ikke at være afgørende forskel på, hvor langt de enkelte casekommuner er
kommet, da de alle er nået relativt langt med at implementere sygdomsspecifikke
patientuddannelser. Der er forholdsvis stor forskel på, hvor meget der er gjort ud af
beskrivelsen af kommunernes samlede indsats. Her synes Kolding Kommune at være
nået længst, da de har formuleret en samlet kronikerindsats.
Der er af gode grunde begrænset forskel på indholdet af den generelle patientuddannelse
CDSMP på tværs af kommunerne. Dog varierer de i forhold til, hvordan og
hvornår de er blevet etableret, hvorvidt de fremhæves i sundhedsaftalerne, antallet af
deltagere etc.
Holstebro er den eneste af de fem casekommuner, som beskriver og udbyder en anden
generel patientuddannelse ved siden af CDSMP. De to uddannelser adskiller sig fra
hinanden, da særligt emneaktiviteterne er beskrevet detaljeret i CDSMP, mens selve
indholdet er mere åbent i ”Lærings- og mestringsforløb for kronisk syge”.
Ser man på de sygdomsspecifikke patientuddannelser i kommunerne, er det et gennemgående
træk for flere af dem, at de tager udgangspunkt i deltagernes ønsker og
behov, hvorfor det præcise indhold fastlægges først i forløbet. Det afspejler sig også i
brugen af undervisere. I de sygdomsspecifikke uddannelser trækkes der generelt på et
bredt udvalg af forskellige kompetencer, men hvem der bliver benyttet og ”kaldt ind”,
afhænger meget af deltagernes ønsker og efterspørgsel.
I forhold til de sygdomsspecifikke patientuddannelser i casekommunerne er man generelt
noget længere med KOL end med type 2-diabetes. Således var flere af patientuddannelserne
for personer med type 2-diabetes først blevet oprettet samtidig med indsamlingstidspunktet
(april 2009), og kun i København og Aalborg har den kørt i længere
tid på indsamlingstidspunktet.
Der er forskel på, hvor bred målgruppen er for de enkelte uddannelser. I Vordingborg
er der ikke fokus på specifikke stratificeringer, hvilket derimod er tilfældet i København
og Aalborg. Måske kan det henføres til de manglende forløbsprogrammer, men ikke
alene, da der også er regioner med forløbsprogrammer, som ikke stratificerer målgruppen.
Kolding er den kommune, som favner den bredeste gruppe af personer med
KOL.
Det er fælles for henvisningen og visiteringen til KOL-uddannelser, at den er mere
striks omkring henvisningsproceduren end både de to generelle patientuddannelser og
uddannelsen til personer med diabetes, da deltagelse de fleste steder kræver en henvisning
fra læge eller sygehus. I forhold til visiteringen til de kommunale sygdomsspecifikke
uddannelser er dette i kommunerne en opgave, som løses af de kommunale sundhedscentre,
som også afholder uddannelserne.
Nogle patientuddannelser følger løbende op på deltagerne for at se på langtidsvirkningen.
Hvorvidt der bliver fulgt op på deltagerne af de praktiserende læger, kan denne
afdækning ikke udtale sig om, men det kan nævnes, at bl.a. forløbsydelsen er blevet
introduceret for at støtte op om dette aspekt af kronikerindsatsen.