Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

Man forsøger at komme dertil, hvor der er en klar arbejdsdeling om, hvad der skal
ligge hvor. Til det formål benyttes forløbsprogrammerne.
Implementeringen af forløbsprogrammerne varetages af klyngestyregrupper i regionen.
Klyngestyregrupperne er en konstruktion, der benyttes i forbindelse med sundhedsaftale-arbejdet
og består af repræsentanter for kommuner, der er knyttet til et givent ”kontakthospital”,
samt repræsentation fra hospital og almen praksis. Klyngestyregrupperne
laver de lokale aftaler om snitflader mellem region, kommune og almen praksis i forhold
til hvert forløbsprogram. Derudover nedsætter klyngestyregrupperne implementeringsgrupper,
der planlægger den konkrete implementering af forløbsprogrammerne.
Der sondres i Region Midtjylland mellem sygdomsspecifik og tværdiagnostisk patientuddannelse,
hvor sidstnævnte refererer til den generelle patientuddannelse. De grundlæggende
principper i forhold til arbejdsdelingen omkring patientuddannelser er ifølge
Sundhedsaftalen, at regionerne på sygehusniveauet primært tager sig af de sygdomsspecifikke
patientuddannelser og kommunerne primært de tværdiagnostiske patientuddannelser.
Dog bliver der også lagt op til, at der kan udbydes sygdomsspecifikke patientuddannelser
i kommunerne, hvis der er patientgrundlag til det, og hvis undervisningen
ikke kræver medvirken fra speciallægeniveau. Endvidere kan de sygdomsspecifikke
patientuddannelser udbydes i kommunalt regi, hvis der af patientmæssige hensyn ikke
kræves tilstedeværelse af hospitalsudstyr eller kliniske støttefunktioner. Hvis kommuner
eller regionen lader andre varetage opgaven, skal snitfladerne hertil beskrives på klyngeniveau.
Ligesom i Region Nordjylland er arbejdsdelingen baseret på en stratificering af personer
med kronisk sygdom i forhold til sygdomsgrad og behov. I forløbsprogrammerne
for type 2-diabetes og KOL er patientuddannelser ikke eksplicit fremhævet, og generelt
fremstår det en smule uklart, hvor arbejdsdelingen omkring patientuddannelserne præcist
er tænkt realiseret (188). I stedet henvises der til en rehabiliteringsindsats. I nedenstående
gengives hovedelementerne i arbejdsdelingen af de to rehabiliteringsindsatser
for type 2-diabetes og KOL.
6.4.2.4.1 Type 2-diabetes
Der skelnes mellem tre sværhedsgrader af sygdommen i forløbsprogrammet for type
2-diabetes. Der lægges ikke op til, at det er sygdommens sværhedsgrad, der er afgørende
for, om indsatsen skal placeres i kommunalt eller regionalt regi (189).
I forhold til ansvars- og opgavefordelingen for personer med type 2-diabetes fremgår
det af forløbsprogrammet, at selve behandlingsindsatsen varetages af almen praksis i
samarbejde med diabetescentret på sygehuset, mens den forebyggende og rehabiliterende
indsats primært skal foregå i kommunalt regi i samarbejde med diabetescentret og
almen praksis (189). De praktiserende læger skal fungere som tovholdere for borgere
med type 2-diabetes gennem hele forløbet. Alle bør tilbydes en individuelt tilpasset
rehabilitering i kommunalt regi. Der henvises både til gruppebaseret sygdomsspecifik
uddannelse på diabetesskole og rehabilitering i kommunen. Det fremgår, at alle med
en ny diagnose henvises til diabetesskolen, hvor de tilbydes uddannelse. Diabetescentret
er ansvarlig for selve indholdet, mens det konkrete samarbejde aftales lokalt.
Rehabiliteringstilbuddet i kommunen skal derimod ses som opfølgning og som et supplement
til tilbuddet i diabetescentret. I forløbsprogrammet oplistes en række undervisningstemaer,
der kan indgå i uddannelsen samt kompetencer, som underviserne bør
have.
115 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering