Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

arbejdet med regioner og almen praksis. Der er store variationer mellem ikke blot regionerne,
men også kommunerne – herunder også mellem kommunerne i den samme
region. Hvis man ser på uddannelserne i regionerne på sygehusene, er udbuddet af
uddannelser så omfangsrigt, at det ikke er muligt inden for rammerne af denne analyse
at skabe et egentligt overblik over disse. Det samme er tilfældet for alle de uddannelser,
som udbydes i samtlige kommuner. Derfor fokuseres analysen af det regionale niveau
som en primær forvaltningsanalyse, hvor det særligt er regionernes rolle i forhold til at
ændre arbejdsdelingen omkring de sygdomsspecifikke uddannelser, som er i centrum.
Præmissen for valg af forskningsdesign var, at Danmarks fem regioner samt nogle
udvalgte kommuner fra hver region skulle indgå i undersøgelsesdesignet.
Vi har valgt at udvælge en kommune i hver region for at beskrive dels organiseringen
af de uddannelsestilbud, som udbydes i kommunen, og dels, hvorledes aktører i disse
kommuner oplever samarbejdet med regionerne omkring udviklingen og arbejdsdelingen
af de sygdomsspecifikke uddannelser. Vi har udvalgt kommunerne efter det kriterium,
at flest mulige informationer om patientuddannelsernes organisering i Danmark
skal være tilgængelige, dvs. kritiske cases i betydningen ’best cases’ (426, 427). Dermed
undgår man også at havne i en situation, hvor der fokuseres på kommuner, som slet
ikke er kommet i gang med etableringen endnu. Dette udvælgelseskriterium kan forhåbentlig
bidrage til, at andre kommuner kan få inspiration til, hvordan uddannelserne er
organiseret. Det konkrete valg af kommuner er forløbet således, at der indledningsvist
er taget stilling til ti kommuner, der var udvalgt af Kommunernes Landsforening (KL)
til at deltage på Sundhedsstyrelsen temadag om kroniske sygdomme i efteråret 2008.
Kriterierne, der lå til grund for KLs udvælgelse var følgende: 1) Kommuner, som både
repræsenterer nogle, der er langt fremme i forhold til organiseringen af patientuddannelser,
og nogle, der er knap så langt fremme, 2) den geografiske spredning samt 3)
store og små kommuner. Caseudvælgelsen kom dog primært til at basere sig på vurderinger
fra kontaktpersonerne i de fem regioner. På den baggrund faldt valget på følgende
fem kommuner: Aalborg (Nord), Holstebro (Midt), Vordingborg (Sjælland),
København (Hovedstaden) og Kolding (Syd).
Ved at vælge ”best cases” skal man være opmærksom på, at der kan være mange kommuner,
hvor billedet af organiseringen ser helt anderledes ud end i de udvalgte, idet
kommunerne ikke er kommet så langt i forhold til at udbyde uddannelserne. Det har
følgelig nogle konsekvenser for, hvorledes vi kan generalisere vores resultater. Det vender
vi tilbage til senere.
Da der sker meget på patientuddannelsesområdet i skrivende stund, og udvælgelsen af
de fem ’best cases’ baserer sig på skønsmæssige vurderinger, kan udvælgelsen være baseret
på noget usikkerhed. I nogle regioner var det svært at pege på én kommune, som
var særligt langt fremme sammenlignet med andre. Bl.a. i Region Sjælland blev der
peget på, at der ikke var nævneværdig forskel på, hvor langt Faxe og Vordingborg var
fremme. Men valget faldt som nævnt på Vordingborg.
Valget af København baserer sig ikke på nogen vurdering af, hvorvidt de er længst
fremme eller ej i Region Hovedstaden, men da det er den klart største kommune i landet,
faldt valget naturligt herpå.
Bilag 6.7.1.3 Metode
Organisationsanalysen baseres på dokumentstudier og interviews. Dokumenterne er
eksisterende analyser af patientuddannelsesområdet, forskellige policy-dokumenter fra
300 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering