Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

tionsanalysen, at der i regioner og de udvalgte kommuner er mange initiativer på
området.
6.4.2 Organiseringen af generelle og sygdomsspecifikke patientuddannelser
I denne del af analysen tages empirisk afsæt i organiseringen i de fem regioner og i fem
udvalgte casekommuner. ”Organisering” henviser både til indretningen af selve uddannelserne,
herunder uddannelsernes indhold, og til deres forvaltningsmæssige placering
med særligt fokus på arbejdsdelingen på tværs af region og kommune.
Dette afsnit skal læses som et organisatorisk ”fotografi” af patientuddannelserne taget i
foråret 2009 midt i en ”reform- og forandringsperiode”. Således baseres nærværende
afsnit på empiri indsamlet i perioden fra midten af februar 2009 og til udgangen af
april 2009. Denne periode er karakteriseret ved, at anden runde af sundhedsaftaler
mellem regioner og kommuner rundt om i landet mere eller mindre er på plads, mens
arbejdet med den konkrete omfordeling og omstruktureringsproces stadig er i gang.
Flere af aftalerne afspejler således stadig formelle intentioner og planer, mens den aktuelle
organisering afspejler, at nogle aktiviteter er på vej væk og/eller har en uklar fremtid
i vente, og andre forventes at fortsætte. Derfor kan der ikke i dette afsnit gives et
endeligt billede af patientuddannelsernes organisering, men derimod et billede af situationen
og omstillingsprocessen i regioner og kommuner. Det har derfor også været
nødvendigt i afsnittet at sondre mellem, hvad der karakteriserer den ”nuværende organisering”,
som defineres ved dataindsamlingsperioden fra 1.2.2009-1.7.2009, og den
”fremtidige organisering”.
Med henblik på både at tage højde for omstillingsprocessen og samtidig give et billede
af patientuddannelsernes organisering går analysen i dybden med patientuddannelsernes
indhold og udvikling i de udvalgte kommuner, som de faktisk er organiseret, hvorimod
der er fokuseret mere på intentionerne vedrørende omstruktureringsprocessen og
patientuddannelsernes fremtid i regionerne. Denne sondring er fundet hensigtsmæssig
ud fra en betragtning af, at de patientuddannelser, der er blevet etableret i casekommunerne,
synes at afspejle de planer, kommuner (og regioner) generelt har for patientuddannelsesområdets
fremtid. Det understøttes bl.a. af, at nogle kommuners repræsentanter
tilkendegiver, at de patientuddannelser, der er blevet oprettet, skal fortsætte og
udvikles, mens nogle regionsrepræsentanter tilkendegiver, at flere af patientuddannelsernes
fremtid i sygehusregi er uafklaret.
Afdækningen af patientuddannelsernes organisering i regioner og kommuner er inddelt
i fire dele:
■ Beskrivelse af den overordnede og formelt beskrevne organisering af patientuddannelser i
hver region, som den er fastlagt i nedskrevne kronikerindsatser, sundhedsaftaler og/eller
forløbsprogrammer. Analysen reflekterer således primært de formelle intentioner.
Disse beskrivelser suppleres, hvor det er muligt med oplysninger om de konkrete
organiseringer, initiativer og uddannelser. Herudover er formålet at præcisere sammenhængen
mellem patientuddannelser og de mere generelle kronikerforløb i de
enkelte regioner
■ Beskrivelse af patientuddannelser i sygehusregi i de forskellige regioner.
Udførligheden
af denne gennemgang varierer fra case til case, da det afhænger af, hvad der findes
af oplysninger på det pågældende område. Der vil ikke være så meget fokus på at
afdække det samlede nuværende udbud af uddannelser, men mere uddannelsernes
forhistorie, variationen på tværs af sygehusene og de fremtidige planer
109 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering