Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

2
2.1
49 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering
Patientuddannelse – kronisk sygdom
Patientuddannelse – historie – definitioner
I Danmark blev de første patientuddannelser introduceret omkring 1990 (11). De
henvendte sig til personer med astma, gigt, eksem og nyresygdomme. I dag benyttes
patientuddannelse inden for en række sygdomme som fx kræft, hjertesygdomme, ryglidelser
og psykiatriske lidelser. Desuden findes der patientuddannelser, der ikke afgrænser
sig til en specifik sygdomsgruppe, men har et mere generelt sigte i forhold til at
mestre livet med kronisk sygdom.
Der sondres traditionelt mellem to forskellige typer patientuddannelse (11, 25):
■
■
De sygdomsspecifikke uddannelser, der henvender sig til personer med en bestemt
diagnose som fx hjertesygdom, kræft og diabetes. De sygdomsspecifikke patientuddannelser
var indtil strukturreformen altovervejende organiseret på hospitaler.
Undervisningen foregår ofte i tværfaglige teams bestående af fx læger, sygeplejersker
og fysioterapeuter. Uddannelsernes indhold er overvejende medikocentrisk, og
målet er bedre compliance. Det vil sige, at personen med kronisk sygdom i højere
grad følger den anbefalede medicinske behandling, herunder råd og vejledning fra
sundhedsprofessionelle. Indholdet i undervisningen omfatter typisk formidling af
viden om sygdommen, medicinen, bivirkninger og symptomer, konkret problemløsning,
og herunder læring i praktiske og teoretiske færdigheder (11, 25). Den
medikocentriske retning er derfor hovedsageligt defineret ud fra et medicinsk
behandlerperspektiv. Selvmonitorering og egenbehandling er centrale begreber i
denne retning.
I de generelle patientuddannelser, hvor uddannelsen går på tværs af diagnoser, er
der hovedvægt på psykosociale temaer i undervisningen. Målet er, at personen med
kronisk sygdom opnår bedre kontrol over sin livssituation. Undervisningen indeholder
temaer omkring styrkelse af patientens evne til problemidentifikation, selvtillid,
troen på egne ressourcer og egen kompetence som middel til bedre trivsel og øget
sundhed (1, 11, 25). Blandt de generelle patientuddannelser er CDSMP den bedst
kendte og mest undersøgte patientuddannelse. På dansk er programmet introduceret
som ”Lær at leve med kronisk sygdom”. Det er en generisk model, idet uddannelsen
er karakteriseret ved et bestemt indhold og struktur. Underviserne er blandt
andet personer med kronisk sygdom, og undervisningen foregår på tværs af sygdomsdiagnoser.
Formålet er at øge self-efficacy hos personer med kronisk sygdom
(18). CDSMP er forholdsvis udbredt i Danmark (18, 26-28) 6 .
Imidlertid ses der også eksempler på patientuddannelser, der søger at kombinere aspekter
fra både de sygdomsspecifikke og generelle patientuddannelser og samtidig indgår i
større strukturerede rehabiliteringsindsatser. Sammenhængende Indsats for Kronisk
Syge (SIKS) og Nordborgmodellen kan ses som eksempler på dette. Det er indsatser,
hvor uddannelsen både har et medikocentrisk og psykosocialt indhold. SIKS-projektet
overskrider ligeledes de sektorielle grænser mellem sygehuse og kommuner, således at
patientuddannelsen i relation til de respektive patientforløb både varetages i primær- og
sekundærsektor (9, 29). Efter strukturreformen er flere af landets kommuner aktivt
involveret i at udbyde patientuddannelse også med et sygdomsspecifikt indhold. Det
vil sige, at opdelingen mellem sygdomsspecifikke og generelle patientuddannelser ikke
er dækkende for, hvordan patientuddannelser organiseres, og hvilket indhold de har.
6 Sundhedsstyrelsen
købte i 2004 licens til
CDSMP modellen og har
licens frem til 2012. Der
er pr. 1. december 2008
75 kommuner, fem regioner
og fire patientforeninger,
der har indhentet
licens til programmet.
Samtidig er regionerne
i gang med at
kortlægge de patientuddannelser,
der findes i
deres regioner (26-28).