Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

Gennemgang af den foreliggende litteratur i teknologikapitlet viser, at patientuddannelsen
generelt ikke har statistisk signifikant effekt på deltagernes helbredsrelaterede
livskvalitet. Tages der i stedet udgangspunkt i patientuddannelsens effekt på deltagernes
lungefunktion som et centralt effektmål, må effekten beskrives som usikker på nuværende
tidspunkt. Denne vurdering støttes af bl.a. Monninkhof et al. (55), som på baggrund
af en cost-effectiveness analyse af en konkret patientuddannelse for personer
med KOL konkluderer, at tilbuddet ikke er efficient pga. høje omkostninger og manglende
dokumentation for effekt på helbredsrelateret livskvalitet.
Den mulige effekt på deltagernes dødelighed bør dog undersøges nærmere, idet et nyt
studie har påvist en sådan effekt, jf. Sridhar et al. (58). En nærmere vurdering af costeffectiveness
forholdet er således ikke mulig på nuværende tidspunkt.
7.5.3 Generel patientuddannelse
Omkostningsanalysen herover viste, at omkostningerne pr. deltager i den generelle
patientuddannelse kan beregnes til 3.000-5.450 kr.
Med hensyn til patientuddannelsens effekt på deltagernes helbred er det vanskeligt at
udpege et primært helbredsrelateret effektmål, som kan anvendes i cost-effectiveness
analyse, idet personer med en lang række kroniske sygdomme deltager i uddannelsen.
Gennemgang af den foreliggende litteratur i teknologikapitlet viser, at CDSMP har statistisk
signifikant effekt på smerter, træthed og funktionsnedsættelse på kort sigt, jf.
Foster et al. (21), men at der ikke kunne vises statistisk signifikant effekt på helbredsrelateret
livskvalitet.
På denne baggrund er cost-effectiveness forholdet ikke søgt nærmere beregnet.
7.6 Kasseøkonomisk analyse af udgifter og indtægter for regioner og
kommuner
Herunder foretages en kasseøkonomisk analyse af udgifter og indtægter for hhv. kommuner
og regioner (sygehuse) ved afholdelse af de beskrevne patientuddannelser.
I analysen anlægges et snævert kasseøkonomisk perspektiv, idet kun kommuners og
regioners udgifter og indtægter medregnes. Analysen giver således et billede af, hvorledes
økonomien i patientuddannelse ser ud set fra hhv. kommunernes og regionernes
synsvinkel.
Udgangspunktet for beregning af udgifter er data fra omkostningsanalyserne herover.
For at give en illustration af den økonomiske betydning af patientuddannelse for den
enkelte institution beregnes de årlige udgifter ved undervisning af 48 personer med
kronisk sydom pr. år, svarende til 3-4 hold med 12-16 deltagere pr. hold. Antallet af
deltagere svarer ca. til det forventede antal deltagere pr. kommune, som i de kommende
år vil benytte den generelle patientuddannelse ifølge Komiteen for
Sundhedsoplysning. Antallet af deltagere pr. år er hhv. lidt lavere og lidt højere på
patientuddannelserne i sundhedscentrene på Østerbro og i Holstebro. Antal deltagere
pr. år er dog væsentligt højere på patientuddannelserne på hospitalerne i Odense og
Horsens.
152 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering