Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

2.2.1 Genoptræning
Genoptræning er karakteriseret ved at genoptræne funtionsnedsættelse som følge af
skade og/eller sygdom. Genoptræning er ofte et betydningsfuldt aspekt af en samlet
rehabilitering sammen med andre indsatser. Vejledning om træning i kommuner og
regioner definerer samlet set genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven som
”… en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, eventuelt pårørende
og personale. Formålet med genoptræning er, at patienten borgeren opnår samme grad
af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt,
kognitivt, emotionelt og socialt ” (5).
Patientuddannelse kan ydes i sammenhæng med genoptræning og indgå i større rehabiliteringsindsatser.
Herved vanskeliggøres det metodisk at isolere effekten af patientuddannelse.
Det gør sig eksempelvis gældende, når forskere generelt og eksperter i relation
til denne MTV skal vurdere effekten af patientuddannelse. Desuden kan der være
uklarhed i brugen af begreberne, hvilket ligeledes gør sig gældende i den internationale
litteratur (15). På KOL-området findes der eksempelvis en betydelig mængde litteratur,
der defineres som KOL-rehabilitering. I det tilfælde kræver det en grundig gennemgang
af studierne for at isolere studier, der udelukkende fokuserer på patientuddannelse.
2.3
51 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering
Patientuddannelse – lovgivning og sundhedspolitisk ramme
2.3.1 Strukturreformen og sundhedsloven
Terminologien patientrettet forebyggelse og borgerrettet forebyggelse blev som noget
nyt indskrevet i sundhedsloven (454).
Det er i dag anerkendt at se patientuddannelse som en del af den patientrettede forebyggelse.
Patientrettet forebyggelse omhandler, hvordan man hindrer, at sygdommen
udvikler sig yderligere, hvordan eventuelle komplikationer kan begrænses og/eller
udskydes, samt hvordan borgere opnår størst mulig sygdomsmestring og livskvalitet.
Det vil sige, at den patientrettede forebyggelse sigter mod at optimere behandlingen og
sætte den enkelte person i stand til at tage bedst mulig vare på sig selv. Det kræver
viden, kompetencer og færdigheder at udøve, hvilket fx kan udvikles gennem rehabilitering,
herunder patientuddannelse og genoptræning (3).
Med sundhedsloven og strukturreformen i 2007 blev der indført et delt ansvar mellem
kommuner og regioner i forhold til patientrettet forebyggelse jf. § 119 Stk. 1-3 (454).
Patientuddannelse eller patientundervisning er imidlertid ikke specifikt nævnt som en
del af den patientrettede forebyggelse, ligesom man med udgangspunkt i sundhedsloven
ikke autoritativt kan sige, hvad der forstås ved patientuddannelse.
At patientuddannelse kan ses som del af den patientrettede forebyggelse underbygges
eksplicit i følgende bemærkning til sundhedsloven L 74. Folketinget 24. februar 2005,
hvor patientundervisning eksplicit nævnes som et tiltag, der kan bidrage til at sætte
personer med kronisk sygdom bedst muligt i stand til at tage vare på sig selv: ”Mere
end hver tredje voksne dansker lever i dag med en langvarig sygdom, fx type 2-diabetes,
hjertekarsygdomme, muskel-skeletlidelser (…) Kroniske og langvarigt syge har behov for
regelmæssig og tilbagevendende kontakt til sundhedsvæsenet. Der skal derfor ske tilpasninger
i sundhedsvæsenets indsats. Kommunalbestyrelserne får fremover en væsentlig opgave med at
samarbejde med regionsrådene om at udvikle og bidrage til indsatsen over for denne
patientgruppe. Sigtet er at optimere behandlingen og sætte den enkelte patient i stand til at