Patientuddannelse - Sundhedsstyrelsen

nelsesindholdet ifølge deltagerne selv især bør omfatte håndtering af følelsesmæssige
aspekter af at leve med kronisk sygdom såsom stress, negative tanker og utryghed
(132).
Ligesom kronisk sygdom kan medføre negative emotionelle reaktioner, kan det at få en
kronisk sygdom indebære at ændre livsperspektiv. Som tidligere nævnt understreger en
forskergruppe vigtigheden af, at personer med kronisk sygdom gennem patientuddannelse
gøres i stand til at komme overens med ”brudte identiteter” og ”give slip” på en
god og meningsfuld måde, og det foreslås, at opbygning af nye identiteter gennem narrativer
inddrages i undervisningen (131).
I en anden undersøgelse afprøves en hypotese om, at personer, som oplever en høj grad
af sammenhæng i tilværelsen (sense of coherence, SOC), har bedre udbytte af patientuddannelse
end personer, som oplever en lavere grad af sammenhæng. Oplevelse af
sammenhæng måles med en SOC-skala, og udbytte måles med en ”diabetes-specific
psychosocial self-efficacy”-skala. Der ses en signifikant korrelation mellem høj SOCscore
og godt udbytte. Resultatet er dog vanskeligt at fortolke, da begge skalaer i høj
grad måler selvrapporterede livskvalitetselementer (156).
Motivationen for at engagere sig i at gennemføre livsstilsændringer kan variere stærkt
blandt personer med kronisk sygdom og har betydning for udbyttet af patientuddannelse
for den enkelte deltager. Blandt andet har forskere undersøgt sammenhængen
mellem ”motivation for forandring” målt ved en særligt udviklet procedure og effekt
målt ved ændring af blodsukkerniveau i løbet af en 12-måneders periode med forskellige
uddannelses- og rådgivningstilbud til personer med diabetes. Deltagernes grad af
motivation vurderes ud fra deres svar på en række standardiserede udsagn såsom ”jeg vil
ændre min måde at håndtere diabetes i løbet af den næste måned”. Der ses en klar sammenhæng
mellem høj grad af motivation og positiv ændring af blodsukkerniveau.
Forfatterne foreslår på denne baggrund, at den særlige spørgeprocedure anvendes generelt
i patientuddannelsesforløb som en form for screening til at identificere patienter
med forskellige behov (157).
Endelig evalueres interventioner til stressreduktion hos personer med type 2-diabetes i
to mindre effektundersøgelser med lovende fysiologiske resultater i form af reduktion
af blodsukkerniveau. I den ene undersøgelse blev deltagerne undervist i en kombination
af afspændingsteknikker og teoretisk forståelse af stress og fik et bånd med guidede
øvelser til hjemmebrug (158). Den anden undersøgelse er en pilotundersøgelse uden
kontrolgruppe, som ifølge forfatterne skal følges op med et egentligt kontrolleret
effektstudie. Her blev der undervist i et kombineret program vedrørende ”mindfulnessbased
stress reduction” bestående af meditationsteknikker, fysiske yogaøvelser og øvelser
i opmærksom tilstedeværelse blandt andet omkring spisning. Også her er det en vigtig
del af sigtet at gøre det muligt og attraktivt for deltagerne at fortsætte øvelserne på egen
hånd efter kurset (159). Forfatterne til sidstnævnte undersøgelse diskuterer mulige virkningsmekanismer
af fysiologisk karakter såsom reduktion af den direkte fysiologiske
virkning af stresshormon, men nyere undersøgelser tyder på, at mindfulness-programmet
er effektivt som understøttelse af forskellige former for vaneændring og afvænning,
herunder vægtreduktion hos overvægtige. En tredje rapport konkluderer efter behovsafdækning
blandt deltagere i patientuddannelse, at der er behov for et stresshåndteringsprogram
(160).
Derudover er der identificeret studier, der diskuterer begrebet self-efficacy i forhold til
livsstilsændringer og patientuddannelse. Self-efficacy er beskrevet i kapitel 3. Et teori-
93 Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering