Tiden og farverne - Krystalbilleder

Krystalbilleder
100
det er med Jeg ved 2-3 ting om hende, at han indser, at der ikke nød-
vendigvis er nogen sammenhæng mellem hans eget sprog og film-
sproget. Han er i stand til at bruge filmsproget til at transformere
en banal kaffekop til et flertydigt kosmos, og da er billedet ude af
hans hænder. Billedet møder hans sprogs grænser og overskrider
dem for i stedet at blive rent filmsprog og konstituere et af de bil-
leder af ren filmisk magi, som jeg personligt – uden helt at kunne
konkretisere hvorfor – ikke vil glemme, og som altid vil forblive en
del af mit mentale begreb om film.
Efter Jeg ved 2-3 ting om hende blev Godards film endnu mere poli-
tiske og ekstreme end hidtil. I kølvandet på marxistiske farcer som
Weekend og La Chinoise stiftede han filmkollektivet Groupe Dziga
Vertov og proklamerede, at det nu ikke længere handlede om at
lave politiske film, men om „at lave film politisk“. Disse film holdt
op med at indeholde alt det, der gjorde 60’er-filmene så inciterende
og fulde af liv, og La Chinoise blev den sidste seværdige film i God-
ards lange glorværdige 60’er-produktion. Herefter stivnede han i
marxistiske manerer og ufølsom agitation. Sidenhen tog hans kar-
riere ny fart i løbet af 80’erne og 90’erne, og i det nye årtusinde er
han fortsat med at lave ekstremt idiosynkratiske, men stadig re-
levante film. Men aldrig før eller siden frembragte han noget så
følsomt, sælsomt, søgende og rent som Jeg ved 2-3 ting om hende.
Lasse Winther Jensen, f. 1986, er redaktør på Krystalbilleder.
Bor i København.
Film
2 or 3 Things I Know About Her, Jean-Luc Godard, 1967, The Criterion
Collection • Contempt, Jean-Luc Godard, 1963, The Criterion
Collection • Pierrot le Fou, Jean-Luc Godard, 1965, The Criterion
Collection • Masculin féminin, Jean-Luc Godard, 1966, The Criterion
Collection • La Chinoise, Jean-Luc Godard, 1967, Gaumont