Tiden og farverne - Krystalbilleder

styrer jeg derfor væk fra det hovedspor, som hovedkonkurrencen
udgør. Ud på smallere stier.
The Anabasis of May and Fusako Shigenbu, Masao Adachi
and 27 Years Without Images
Tilbage til argumentet vedrørende landskabet. Efter udturen i Ma-
cao ser jeg den amerikanskfødte multikunstner Eric Baudelaires
film The Anabasis of May and Fusako Shigenbu, Masao Adachi and
27 Years Without Images. Hvor titlen er værdig mindst en håndfuld
overstyrede post-rock bands fra start 00’erne, så er billedmaterialet
af mere besindig natur. Filmen består af rolige super 8-panorerin-
ger af urbane randområder fra Beirut og Tokyo. Den fortæller via
May Shigenbu og Masao Adachis voice-overs om førstnævntes op-
vækst i den Libanon-baserede terrorcelle Japanese Red Army – og
sidstnævntes radikalisering fra revolutionær filmskaber til samme
celles aktionsleder. Arkivklip fra nyhedshistorier bidrager til at gen-
kalde bloddryppende hændelser fra 70’erne – især JRAs angreb på
Lod-lufthavnen i Tel Aviv 30. maj 1972, der tog 26 menneskeliv og
sårede yderligere 80, fæstner sig. Disse kontrasteres dog underligt
af Beirut-scener i det ældre formats fredsommelige billedgryn. Fil-
men røber sine produktionsnoter i form af en mail-korrespondan-
ce mellem Baudelaire og Adachi. Jo, det revolutionære ikon med-
virker gerne i en film. Men på betingelse af, at Baudelaire bringer
ham optagelser fra Libanon – det land han selv på livstid er udvist
fra. Dette afsavn ved et tidligere „billedhjem“ er rørende, fordi vi
som publikum – i et næsten himmelsk fravær af reallyd – bevidner
Beiruts unikke lys direkte. At billeder uden reallyd er super 8-fil-
mens gavmilde egenart, demonstreres ved gyldenbrune og blygrå
lagner, der af vinden røres som en havoverflade, idet de hænger til
tørre – udspændt foran balkoner. Stilheden sparker døren ind til
det afbildedes faktiske grund.
115
Landskabet som forvandlingskugle