Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
teorien om den nye geol<strong>og</strong>iske epoke Antropocæn, der markerer<br />
mennesket som den mest dominerende naturkraft på planeten Jor-<br />
den de sidste 200 år, kan Bennings drillende pointe <strong>og</strong>så være en<br />
kommentar til de syntetiske vilkår al bevægelse i vores omgivelser<br />
er baseret på. I den forstand er der ikke det svajende kornstrå, i<br />
for eksempel Malicks film, som ikke er under indflydelse af men-<br />
neskers intervention i naturens gang. For første gang i planetens<br />
historie får menneskeskabte forandringer en markant indflydelse<br />
på al bevægelse på Jorden. Det kan være en kontroversiel pointe for<br />
n<strong>og</strong>en, både i filmkredse <strong>og</strong> i al almindelighed, men det ser efter-<br />
hånden ud til, at hypotesen holder vand.<br />
I det hele taget arbejder både Geyrhalter <strong>og</strong> Benning med n<strong>og</strong>le<br />
komplekse natursyn. Hos dem ligner hele verdens ge<strong>og</strong>rafi en kul-<br />
tiveret pløjemark, hvor man finder menneskers aftryk overalt. Hel-<br />
digvis får det biopolitiske indhold ikke lov at stå alene. Filmene kan<br />
ikke reduceres til økokritik. De indeholder først <strong>og</strong> fremmest en<br />
kunstnerisk vision. Deres billeder udtrykker generelt en entusias-<br />
me for det levende. Verden som den tager sig ud foran kameraets<br />
glubske øje.<br />
Et chok for sanserne<br />
Blandt alle kunstarter har film unikke betingelser for at arbejde<br />
med vores blik for bevægelse <strong>og</strong> lys. Det flimrende modlys <strong>og</strong> bla-<br />
denes vejren i vinden er to uudtømmelige filmmotiver, som leder<br />
tankerne tilbage mod mediets oprindelse, men de har <strong>og</strong>så en mere<br />
aktuel rolle blandt det nye årtusindes film. Fra nullerne <strong>og</strong> frem<br />
har man set en stribe af spillefilm, der rækker bagud efter filmens<br />
klassiske bevægelsesbilleder, for så at anvende dem excessivt i en<br />
minimalistisk <strong>og</strong> nærmest dokumentarisk fæstnet dramaturgi, som<br />
Lisandro Alonsos La libertad (2001) er et fremragende eksempel<br />
på. Det skorter altså ikke på det, Griffith i sin tid efterlyste.<br />
Lange sekvenser i establishing shots dominerer mere end n<strong>og</strong>en-<br />
79<br />
Den syntetiske natur