Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den indklippede galleriskakt virker, akkompagneret af Cassards<br />
lige så melankolske som lakoniske sang, som en skakt af fortid, der<br />
åbner sig med et sug, som forplanter sig til tilskuerens mave: Suget<br />
fra den tabte tid, erindringens svimlende slugt.<br />
Første gang jeg så scenen, havde jeg endnu ikke set Lola, men<br />
følte erindringssuget fra galleriskakten uendelig stærkt. Da jeg så<br />
Lola, blev jeg klar over, at klippet ikke bare henviser til fortid i<br />
generel <strong>og</strong> historisk forstand (de fordums, nu menneskeforladte<br />
indkøbsgallerier – dem som filosoffen Walter Benjamin skildrer i<br />
Passageværket), men netop til filmen Lola, som går forud for Pa-<br />
raplyerne. I Lola, som udspiller sig i Nantes, er galleriet en til-<br />
bagevendende location; det er her Cassard tilfældigt møder sin<br />
barndomsforelskelse Lola <strong>og</strong> kort efter tager afsked med hende<br />
igen.<br />
Scenen fra Les Parapluies, hvor Cassard anholder om en ung<br />
kvindes hånd, mens han erindrer en anden kvinde, han engang har<br />
elsket, <strong>og</strong> hele den måde den åbner en skakt af fortid på – billed-<br />
ligt manifesteret i det forladte galleris trappeskakt – er karakteri-<br />
stisk for den særlige tidslighed, den særlige utidighed eller dårlige<br />
timing, som jeg tror, er en af grundstenene i Demy-filmenes uen-<br />
delige <strong>og</strong> uendeligt melankolske charme. Med til situationen hører<br />
<strong>og</strong>så kærlighedskarrusellens lige så karakteristiske motiv: Geneviè-<br />
ves mor er forelsket i Cassard, som er forelsket i Geneviève, som er<br />
forelsket i Guy, som er soldat i Algeriet …<br />
Henvisningerne mellem tril<strong>og</strong>iens enkelte film forstærker fremstil-<br />
lingen af tiden som et ekkorum. Cassards forelskelse i Geneviève<br />
fremstilles som et ekko af hans forelskelse i Lola. Men i Lola frem-<br />
står allerede hans forelskelse i Lola som et ekko af fortiden. Hans<br />
første <strong>og</strong> tilfældige møde med Lola i galleriet er egentlig ikke et<br />
første møde, men et gensyn: Hun er hans barndomsforelskelse.<br />
Helligtrekonger-middagen hos Geneviève <strong>og</strong> hendes mor i Les<br />
parapluies er et ekko af fødselsdagsmiddagen hos Cécile <strong>og</strong> hendes<br />
11<br />
<strong>Tiden</strong> <strong>og</strong> <strong>farverne</strong>
Change language