Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
spor, interviewsituationer <strong>og</strong> stedsangivelser er skåret helt ned til<br />
et minimum. Sådan er det i Unser täglich Brot. Det er som sagt<br />
det mest kendte værk, som i selv de mindste bi<strong>og</strong>rafer i Danmark<br />
skabte debat. På Bornholm i Svaneke var filmen slået op som et op-<br />
lysende værk om næringsmiddelindustrien med betydelige æsteti-<br />
ske kvaliteter. Den sidste dimension er tydelig for enhver, som ser<br />
Geyrhalters film. Han har selv udtalt, at han blandt branchefolk i<br />
dokumentargenren føler sig fremmedgjort, fordi det interessante<br />
dokumentarindhold ofte bearbejdes i en form uden æstetiske vi-<br />
sioner. Desuden betvivler han, at det digitale medies udbredelse<br />
har gjort n<strong>og</strong>et godt for filmkunsten. Især i det ekspanderende felt<br />
af dokumentarfilm, hvor det høje antal af film på små budgetter<br />
nærmest har reduceret fremkomsten af værker, der kan legitimere<br />
deres status som, siger Geyrhalter polemisk, film. Uden æstetiske<br />
overvejelser forbliver mange film visuelle dokumenter uden at gøre<br />
brug af mediet til andet end didaktisk formidling af et emne.<br />
Geyrhalter selv populariserer de visuelle samfundsskildringer i<br />
en form, som Benning <strong>og</strong> andre havde taget hul på årtier forinden.<br />
Unser täglich Brot skaber <strong>og</strong>så mindelser om Georges Franjus Le<br />
sang des bêtes fra 1949 på en måde, hvor minutiøse gengivelser af<br />
industrielle slagtemetoder kommer til at referere til hinanden på<br />
tværs af 60 års filmhistorie. Det er svært at glemme Franjus række<br />
af får med opskårne halspartier <strong>og</strong> utallige ben sprællende i luften<br />
som sidste dødsrefleks. På samme måde glemmer man ikke Geyr-<br />
halters frådende tyr, som efter dødsstødet med boltpistolen vendes<br />
rundt i den store metalcylinder for så at glide ned på gulvet <strong>og</strong> blive<br />
sendt videre op i sit ophæng <strong>og</strong> ind mod slagtehallen.<br />
Dødens selvfølgelighed<br />
Grisene véd det, sagde min gamle slagteriarbejderfar lidt lakonisk<br />
en dag, jeg så filmen med ham. Han har arbejdet på det sønderjyske<br />
storslagteri i Blans, hvor mange af de mest ekspressive slagtescener<br />
73<br />
Den syntetiske natur