Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Krystalbilleder</strong><br />
126<br />
lokaliteten, så tilvejebringer den vellykkede film et privilegeret per-<br />
spektiv; en synsvinkel på stedet som kun den trænede kinemato-<br />
graf kan udvælge.<br />
I Tsai Ming-Liangs Walker (2012) nyder publikum flere mesterlige<br />
framings. At billedbeskæringen er et af instruktørens (som i dette<br />
tilfælde <strong>og</strong>så er filmens kinemat<strong>og</strong>raf) primære indsatsområder,<br />
skyldes måske, at hverken kamerabevægelse eller dial<strong>og</strong> er det.<br />
Som i den taiwanesiske mesters fuldlængdeproduktioner, eksem-<br />
pelvis Goodbye, Dragon Inn (2003) <strong>og</strong> I Don’t Wan’t to Sleep Alone<br />
(2006), begrænser kameraet sig til det statiske <strong>og</strong> dial<strong>og</strong>en til det<br />
knapt eksisterende. En buddistisk munk i orangerøde gevandter<br />
bevæger sig gennem Hongkong med en hastighed svarende til et<br />
skridt i minuttet. Hans hage er trukket nær brystet <strong>og</strong> blikket rettet<br />
indad. Hver bevægelse tager del i et tydeligt kontinuum; et studie i<br />
tilbageholdt, økonomiseret kropsenergi. Hvilket – sat op mod mil-<br />
lionbyens erratiske farver <strong>og</strong> bevægelser – falder i øjnene som en<br />
handling i trods. Det er som om, munken mobiliserer alle sine evner<br />
for at gå mod strømmen i tidens flod. Når han er omgivet af men-<br />
nesker – som i en scene ved et fordgængerfelt – bryder han deres<br />
ensartede myretuebevægelser som en skildpadde på gennemrejse.<br />
Når han er alene i byrummet (hans vandring fortsætter på tværs af<br />
døgnets rytme – ud på de affolkede timer), så trodser han asfalten<br />
<strong>og</strong> bygningers stasis som en isbryder, der opildner til langsomhe-<br />
dens revolte i selve materien. Der er to tidsligheder på færde her:<br />
Menneskekroppens villede slowmotion i et real time miljø. Når to<br />
tidsligheder er sameksisterende skaber det, hvad filmteorien har<br />
døbt „krystalbilleder”; uudgrundelige scener hvis konfuse forhold<br />
til fysikkens love tryllebinder publikum med en visuel underkraft<br />
sammenlignelig med polære magneter, der nægter at mødes. Wal-<br />
ker er en perlerække af lange takes, der med statisk kamera indfan-<br />
ger munkens heroiske manipulation af den liniære tid. Takes som<br />
opdæmmes <strong>og</strong> tilstopper beskuerens realismeforventning – kun