Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Krystalbilleder</strong><br />
82<br />
film, <strong>og</strong> i filmene glimter fraværet af kommentatorspor <strong>og</strong> andre<br />
didaktiske hjælpemidler.<br />
Stilistisk adskiller de to instruktører sig en smule fra hinanden.<br />
Geyrhalters klippestil er mere intens <strong>og</strong> til tider montageagtig,<br />
hvorimod Benning økonomiserer <strong>og</strong> skaber crescendo i billederne.<br />
Hos Geyrhalter flyder kameraet med via et andet medies bevæ-<br />
gelse eller registrerer stillestående de bevægelser, som kameraøjet<br />
optager. Benning laver stort set altid statiske skud på sin tripod.<br />
Men begge er i stand til at lave kompositioner, som skaber en vir-<br />
kelighedsfornemmelse, der bliver så intens, at man har svært ved<br />
at være i den mentalt. De konstruerer levende billeder som syntese<br />
af n<strong>og</strong>le konkrete bevægelser <strong>og</strong> deres varighed, så det kan være et<br />
chok for sanserne at overvære deres film. Benning <strong>og</strong> Geyrhalter<br />
insisterer på at bruge filmmediets empiriske fangarme til at vise<br />
de dele af verden, som skaber n<strong>og</strong>le særligt potente bevægelser i<br />
billederne. De laver deres forarbejde med grundige feltstudier <strong>og</strong><br />
vælger på hver deres måde at portrættere den fornemmelse, de<br />
har for stederne. De filmer ikke alt, der bevæger sig, som Lumière-<br />
brødrene blev beskyldt for, når de for eksempel nøjedes med at vise<br />
et t<strong>og</strong>s ankomst på stationen eller menneskers fornøjelige badesce-<br />
ner under de første filmscreeninger i Paris. Benning <strong>og</strong> Geyrhal-<br />
ters kompositioner er langt mere personlige, så værkerne nærmer<br />
sig en sanselig form for visuel essayistik, der samtidig udtrykker<br />
en bejaelse af verden, som den er. En trang til at vise verden med<br />
samme kategoriske afvisning af dramatiske greb fra teaterkunsten<br />
<strong>og</strong> didaktiske hjælpemidler fra litteraturen, som Vertov agiterede<br />
for i Manden med kameraet (1929). Ved at finde ind til mediets<br />
eget spr<strong>og</strong> kan man skabe n<strong>og</strong>le udtryk, som kun film er i stand til<br />
at producere. Det er i den ordløse gestus, at levende billeder bliver<br />
filmens sande erkendelsesform.<br />
Benning <strong>og</strong> Geyrhalter er om n<strong>og</strong>en i stand til at få filmens spr<strong>og</strong> til<br />
at leve i sin egen ret. I deres film bliver man som tilskuer konfronte-