Tiden og farverne - Krystalbilleder

Krystalbilleder
82
film, og i filmene glimter fraværet af kommentatorspor og andre
didaktiske hjælpemidler.
Stilistisk adskiller de to instruktører sig en smule fra hinanden.
Geyrhalters klippestil er mere intens og til tider montageagtig,
hvorimod Benning økonomiserer og skaber crescendo i billederne.
Hos Geyrhalter flyder kameraet med via et andet medies bevæ-
gelse eller registrerer stillestående de bevægelser, som kameraøjet
optager. Benning laver stort set altid statiske skud på sin tripod.
Men begge er i stand til at lave kompositioner, som skaber en vir-
kelighedsfornemmelse, der bliver så intens, at man har svært ved
at være i den mentalt. De konstruerer levende billeder som syntese
af nogle konkrete bevægelser og deres varighed, så det kan være et
chok for sanserne at overvære deres film. Benning og Geyrhalter
insisterer på at bruge filmmediets empiriske fangarme til at vise
de dele af verden, som skaber nogle særligt potente bevægelser i
billederne. De laver deres forarbejde med grundige feltstudier og
vælger på hver deres måde at portrættere den fornemmelse, de
har for stederne. De filmer ikke alt, der bevæger sig, som Lumière-
brødrene blev beskyldt for, når de for eksempel nøjedes med at vise
et togs ankomst på stationen eller menneskers fornøjelige badesce-
ner under de første filmscreeninger i Paris. Benning og Geyrhal-
ters kompositioner er langt mere personlige, så værkerne nærmer
sig en sanselig form for visuel essayistik, der samtidig udtrykker
en bejaelse af verden, som den er. En trang til at vise verden med
samme kategoriske afvisning af dramatiske greb fra teaterkunsten
og didaktiske hjælpemidler fra litteraturen, som Vertov agiterede
for i Manden med kameraet (1929). Ved at finde ind til mediets
eget sprog kan man skabe nogle udtryk, som kun film er i stand til
at producere. Det er i den ordløse gestus, at levende billeder bliver
filmens sande erkendelsesform.
Benning og Geyrhalter er om nogen i stand til at få filmens sprog til
at leve i sin egen ret. I deres film bliver man som tilskuer konfronte-