Tiden og farverne - Krystalbilleder

India Song, er at dobbelteksponere kolonialismen og nazismen; at
trække de to epoker og magtsystemer ind i samme billede for at
drage en parallel imellem dem. Duras peger selv på denne paral-
lel og udtaler, at „the face of the French in Indochina is the face of
the Germans in France“. Den nær-samtidighed, som India Songs
1937-kolonihistorie og den tyske besættelse af Frankrig har, tegner
et komplekst billede af globale historiske magtforhold. I Son nom
de Venise navigerer kameraet rundt i en dobbelt ruin: Én ruin efter
kolonitiden og én efter verdenskrigen – i kraft af sammenfald i lo-
cation og lydspor er det én og samme ruin.
Overeksponering og glemsel
Jeg bliver i tvivl – skaber den dobbelteksponering, som de to film
forcerer, to billeder, eller skaber den snarere ét overeksponeret
billede? Kunne det, der umiddelbart virker som en fordobling af
billedmæssigheden, være en forringelse af den? En billedlig glem-
selsproces frem for en erindringsproces? Er der tale om en gen-
skrivning eller en overskrivning?
Flere gange, mens jeg ser Son nom de Venise, oplever jeg, at lyd-
sporet ikke kommer fra billederne, men at det taler til billederne.
Det er næsten som om, det kommer fra et sted bag mig, at det taler
mig over skulderen. Hvor placerer det mig som beskuer og lytter?
Et sted mellem lyd og billede, måske. I det mørke som Duras citerer
Isi Beller for i Cahiers du Cinéma i 1980.
Duras skriver i samme nummer, at hun begyndte at lave film
for at undersøge det medium, der bedst kunne ødelægge teksten –
hendes mål var at slå teksten ihjel. Men målet har forskudt sig, og
hun arbejder nu (i 1980, mod slutningen af sin filmproduktion) ra-
dikalt omvendt på at ødelægge netop billedet. Hun ønsker at finde
frem til det, hun kalder et master image; et billede, som ikke bærer
på nogen mening i sig selv, som hverken er grimt eller smukt, men
tager betydning fra en hvilken som helst tekst, der går over det.
55
Hjertets spedalskhed