Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
Tiden og farverne - Krystalbilleder
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
India Song, er at dobbelteksponere kolonialismen <strong>og</strong> nazismen; at<br />
trække de to epoker <strong>og</strong> magtsystemer ind i samme billede for at<br />
drage en parallel imellem dem. Duras peger selv på denne paral-<br />
lel <strong>og</strong> udtaler, at „the face of the French in Indochina is the face of<br />
the Germans in France“. Den nær-samtidighed, som India Songs<br />
1937-kolonihistorie <strong>og</strong> den tyske besættelse af Frankrig har, tegner<br />
et komplekst billede af globale historiske magtforhold. I Son nom<br />
de Venise navigerer kameraet rundt i en dobbelt ruin: Én ruin efter<br />
kolonitiden <strong>og</strong> én efter verdenskrigen – i kraft af sammenfald i lo-<br />
cation <strong>og</strong> lydspor er det én <strong>og</strong> samme ruin.<br />
Overeksponering <strong>og</strong> glemsel<br />
Jeg bliver i tvivl – skaber den dobbelteksponering, som de to film<br />
forcerer, to billeder, eller skaber den snarere ét overeksponeret<br />
billede? Kunne det, der umiddelbart virker som en fordobling af<br />
billedmæssigheden, være en forringelse af den? En billedlig glem-<br />
selsproces frem for en erindringsproces? Er der tale om en gen-<br />
skrivning eller en overskrivning?<br />
Flere gange, mens jeg ser Son nom de Venise, oplever jeg, at lyd-<br />
sporet ikke kommer fra billederne, men at det taler til billederne.<br />
Det er næsten som om, det kommer fra et sted bag mig, at det taler<br />
mig over skulderen. Hvor placerer det mig som beskuer <strong>og</strong> lytter?<br />
Et sted mellem lyd <strong>og</strong> billede, måske. I det mørke som Duras citerer<br />
Isi Beller for i Cahiers du Cinéma i 1980.<br />
Duras skriver i samme nummer, at hun begyndte at lave film<br />
for at undersøge det medium, der bedst kunne ødelægge teksten –<br />
hendes mål var at slå teksten ihjel. Men målet har forskudt sig, <strong>og</strong><br />
hun arbejder nu (i 1980, mod slutningen af sin filmproduktion) ra-<br />
dikalt omvendt på at ødelægge netop billedet. Hun ønsker at finde<br />
frem til det, hun kalder et master image; et billede, som ikke bærer<br />
på n<strong>og</strong>en mening i sig selv, som hverken er grimt eller smukt, men<br />
tager betydning fra en hvilken som helst tekst, der går over det.<br />
55<br />
Hjertets spedalskhed